tantra

Tantrisme er som udgangspunkt en esoterisk, asketisk bevægelse eller måske snarere strømning, som opstod i det nordlige Indien omkring 500-tallet e.v.t., hvor den både blev indlejret i hinduistiske, jainistiske og buddhistiske systemer.

I buddhismen har tantrismen haft stor betydning for udviklingen af vajrayana-buddhismen, også kaldet den nordlige buddhisme, som især kommer til udtryk i tibetansk buddhisme. I hinduismen er tantrisme især kendt som basis for forskellige sadhu-grupper, som er opstået op igennem den indiske middelalder, og som på forskellig vis benytter sig af tantriske teknikker for at transformere kroppen. Det var også i den indiske middelalder, at visse af disse sadhu-grupper udviklede forskellige former for tantriske meditations- og yoga-former såsom hatha-yoga, der tager udgangspunkt i en helt særlig esoterisk anatomi.

Formålet med tantrismen er overordnet set at overvinde enhver dualitet, også mellem det mandlige og det kvindelige, som både er at finde i den yderste virkelighed (makrokosmos) og i mennesket selv (mikrokosmos), og hvor mikrokosmos egentlig er en spejling af makrokosmos. Det vil sige, at alt, som er i makrokosmos, også er at finde i mikrokosmos, og derfor bliver det ritualiserede fokus på individet selv.

Formålet er at opnå spirituel kraft (siddhi), så man i sidste ende kan frigøre sig fra livets kredsløb (samsara). Det sker bl.a. ved, at enhver dualitet ophører. Det gælder i alle sammenhænge: forholdet imellem køn, imellem hvad der er rent og urent, og i sidste ende også i forholdet imellem mikro- og makrokosmos.

Frigørelsen fra denne verden kaldes jivan-moksha (”selvets frigørelse”), og den opnås igennem ritualer, hvor de to poler forenes. Disse teknikker, der har det transformative som fokuspunkt, bliver sammen med denne overordnede forståelse af verden og i visse sammenhænge også i teologier beskrevet i den tekstgruppe, som samles kaldes tantraer (”tråd”).

I hinduismen fokuseres der primært på de tekster, der beskriver forholdet imellem guden Shiva, som den passive mandlige energi, og Shakti som den kvindelige aktive energi, og på forskellige ritualer og meditative teknikker, der kan vække kundalini, en latent energi i kroppen, og skabe enhed med det guddommelige.

I buddhismen, kendt som Vajrayana eller tantrisk buddhisme, anvendes ofte særlige esoteriske teknikker til at fremskynde opnåelsen af oplysning ved hjælp af mantraer, mudraer (rituelle håndbevægelser) og mandalaer (symbolske repræsentationer af universet).

Tantrisme er svær at sætte på formel, og der findes et stort antal forskellige typer, som repræsenterer tantrisme på meget forskellig vis. Man kan derfor nok bedst forstå tantrisme som et spektrum:

a) Fra en esoterisk metafysisk, som man finder i tantraerne, og som sætter de særlige tantriske øvelser og ritualer ind i en frelseslære, til en dagligdags pragmatik, hvor ganske almindelige lægfolk benytter sig af de tantriske ritualer, for at de og deres familie er på god fod med højere magter.

b) Fra meget grænseoverskridende tantriske grupper, som lever i modsætning til almindelige gængse regler hele livet, til lægfolk, som kun benytter sig af tantriske ritualer eller symboler med et særligt formål for øje. Det gælder ikke mindst for at sikre frugtbarhed eller for at beskytte mod onde kræfter.

Tantrisme kan altså både komme til udtryk hos munke og asketbevægelser, som har valgt at melde sig ud af samfundet, og som lever efter de tantriske anvisninger hele livet igennem, og hos ganske almindelige lægfolk, som benytter sig af tantriske ritualer og teknikker, men uden at reflektere videre over, hvor de egentlig stammer fra.

Der er særligt to asket-grupper inden for hinduismen, der er kendt for at leve med livets modsætninger, og som ved at være i kontakt med eller at indtage det, som i hinduismen generelt forstås som urent, kan bemestre denne modsætning imellem rent og urent. Det gælder særligt de såkaldte aghorier og kapalikaer, som gerne lever på kremationspladser, spiser menneskerester, indtager menneskelige efterladenskaber, drikker deres egen urin og bruger menneskekranier som mad- og drikkeskål.

Tantrisme kan overordnet betegnes som en meget ritualiseret form for religiøsitet, hvor det overordnede mål med ritualerne er at overvinde enhver dualitet. Der er følgende overordnede fællestræk ved tantrisme:

• Ritualer: Disse kan inkludere komplekse ceremonier, chanting af mantraer, visualiseringer og brug af hellige symboler såsom mandalaer og yantraer.
• Meditation: Tantrisk meditation fokuserer overordnet set på at vække og kanalisere en indre energi, der ofte forbindes med det kvindelige element – i hinduismen beskrevet som Shakti eller Kundalini-energien, der skal forbindes med det mere passive mandlige element – i hinduismen ofte beskrevet som guden Shiva. Dette kan ske igennem visualiseringer af guddomme eller mandalaer og recitation af mantraer.
• Yoga: Tantrisk yoga kombinerer fysiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation for at harmonisere krop og sind og vække Kundalini-energien. Dette kommer for eksempel til udtryk i hatha-yogiske former.
• Seksualitet: Seksualitet kan indgå i tantrismen. Denne er ofte ritualiseret og ses som en vej til at transcendere jordisk begær og opnå en højere åndelig tilstand. Den kan også ses som en forening af modsætninger, eller af det mandlige og kvindelige, hvor man i mere moderne udlægninger anser det kvindelige og det mandlige at være iboende i den enkelte selv. I visse asketgrupper (sadhu-grupper) praktiseres også sex med lavkastekvinder for at transcendere forholdet imellem køn og imellem rent og urent. I flere tantriske tekster beskrives det vigtige i, at den mandlige tantriker ikke skal have udløsning. Sædens kraft skal jo netop ikke skabe liv i denne verden, men den skal internaliseres, så den kan fungere som en stærk transformativ energi i tantrikeren selv.

Udtrykket neo-tantrisme bruges om de mange nye grupper rundt omkring i verden, særligt i Europa og i USA, som siden 1970’erne er skudt op, og som ofte kalder sig en tantrisk bevægelse eller benytter sig af en eller flere tantriske elementer i deres praksis.

Det gælder særligt de tantriske yoga- og meditationsformer og den esoteriske anatomi, men også tantrismens fokus på forholdet imellem det kvindelige og det mandlige – en bipolaritet, som er at finde i den enkelte selv. Også seksualitetens transformative betydning er ofte i fokus. Det, der er tydeligt i disse former for tantrisk inspiration, er, at de har tilpasset sig en ny social og kulturel kontekst.