Vajrayana, (sanskrit vajrayāna 'diamantfartøjet'), mantrayana, tantrayana, den tredje af de tre hovedretninger inden for buddhismen. De to andre er hinayana og mahayana. Vajrayana, som også kaldes buddhistisk tantra, er den seneste form for buddhisme, opstod i Indien, formentlig omkring 500-t. e.Kr. Den spredtes siden til Østasien og især til Tibet, hvor den blev den altdominerende retning.

Filosofisk baserer vajrayana sig på de mahayana-filosofiske skoler madhyamika og yogacara, og det er først og fremmest i sin praksis at den skiller sig ud. Centralt i retningens meditative praksis er der meditationsmetoder, hvor man visualiserer forskellige guddomme eller buddhaer, der alle repræsenterer sindets egen, virkelige natur. I de praksisser, der regnes for de højeste, visualiserer den mediterende sig selv som guddommen, hvilket skal munde ud i at man også identificerer sig med den. Udover visualiseringen anvendes endvidere mystiske formler, mantra, der skal hjælpe til at fastholde opmærksomheden, og håndbevægelser og -stillinger, mudra. Visualisering, mantra og mudra tænkes at repræsentere hhv. Buddhas sind, tale og legeme.

Af andre meditationsformer, der knytter sig til vajrayana, kan nævnes mahamudra og dzogchen. Vajrayanas lære er esoterisk og kræver ifølge traditionen indvielse (abhisheka) og at man nøje følger instruktionerne fra en lærer eller guru. Indenfor vajrayana findes endvidere et meget rigt symbolsprog og ritualliv, som har givet sig udtryk i bl.a. billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig