mahayana

Artikelstart

Mahayana, (af sanskrit mahāyāna 'det store fartøj', af mahat 'stor' og yāna 'fartøj'), den anden af de tre hovedretninger inden for buddhismen. Mahayana var under udvikling i Indien i 1. årh. f.Kr. Af de mange faktorer, der har spillet en rolle for dannelsen af mahayana, er de væsentligste uden tvivl forestillingerne i de to heterodokse hinayana-skoler: mahasanghika og sarvastivada.

Mahayana er en reformbevægelse, der adskiller sig fra de ældre ortodokse skoler i synet på det religiøse ideal og på Buddhaskikkelsen. Mahayana, der er en betegnelse, som retningens tilhængere smykker sig med, er en vej til frelse for de mange, dvs. ikke blot munke, men også almindelige mennesker. Mahayana-tilhængerne giver de ortodokse skoler prædikatet hinayana 'det lille fartøj', dvs. vejen til frelse for de få. Formålet med at opnå indsigt og erkendelse er i de ældre skoler at blive en arhat, en hellig, der stiler efter at indgå i nirvana, dvs. en person, der kun tænker på sin egen frelse. Det religiøse mål for en mahayana-tilhænger er at blive en bodhisattva, en person, der har nået den fuldkomne erkendelse, men som udskyder sin indgåen i nirvana ved at lade sig genføde for at hjælpe sine medmennesker ud af genfødslernes strøm. Kendte bodhisattva-skikkelser, fx Avalokiteshvara, betragtes som guddommelige væsener.

I de gamle hinayana-skoler forekommer kun et begrænset antal buddhaer, dvs. den historiske Buddha og hans forgængere, og de optræder aldrig samtidig. I mahayana eksisterer der i Universet uendelig mange buddhaer samtidig, og den historiske Buddha træder ofte i baggrunden til fordel for andre Buddhaskikkelser, fx Amitabha, der har opnået guddommelig status.

Flere filosofiske skoler opstod inden for mahayana. De vigtigste er madhyamika og yogacara. Mahayana-buddhismen har fundet udbredelse i Himalaya-området, Tibet, Mongoliet og Østasien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig