Rapsolie er en lys planteolie, der fås ved udpresning af frø fra raps.

Dobbeltlav raps

Raps er den vigtigste olieafgrøde i Danmark. I dag dyrkes forædlede sorter af raps med lavt indhold af erucasyre og sennepsolieglykosider. Både erucasyre og sennepsolieglykosider er ernæringsmæssigt betænkelige. Forædlingsarbejdet blev påbegyndt i Canada efter 2. Verdenskrig, og rapsolie med lavt indhold af erucasyre blev kendt som Canola, der er en forkortelse for Canadian oil, low acid.

Nordens olivenolie

Rapsolie anvendes som spiseolie. Rapsolie dyrket i Danmark har højt indhold af oliesyre, og spiseolien kaldes derfor ofte "Nordens olivenolie" (se Jomfruolie).

Anden anvendelse

Pressemassen anvendes som kraftfoder til kvæg, men undersøges i dag som alternativ proteinkilde til animalske proteiner i plantebaseret kost, herunder vegetar- og veganerkost.

Rapsolie kan også anvendes som erstatning for fyringsolie til opvarmning og for dieselolie i dieselmotorer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig