negro spirituals

Negro spirituals er religiøs sang udsprunget af den musikalske tradition hos sorte slaver i USA's sydstater.

Faktaboks

etymologi:

engelsk negro 'neger' + spiritual 'åndelig'

Negro spirituals blev første gang sunget for en større offentlighed i 1871 af Jubilee Singers fra det sorte Fisk University, men allerede i 1881 bebrejdede en kender af genren Jubilee Singers, at de gav afkald på "de vilde rytmer, det barbariske, lidenskaben", der kendetegnede de autentiske spirituals, som de kunne høres i de sorte kirker.

Alligevel blev den europæiserede udgave reglen, når sorte ensembler i begyndelsen af 1900-tallet turnerede både i USA og internationalt. Sammen med fx Stephen Fosters plantation songs gav disse negro spirituals et musikalsk stemningsbillede fra bomuldsmarkerne. Senere fremførte Paul Robeson og Marian Anderson spirituals på koncertscenen, og især Robeson forstod at bruge de underliggende budskaber mobiliserende i Borgerrettighedsbevægelsen.

Det, kritikeren af Jubilee Singers havde savnet, var de elementer, der karakteriserer de såkaldte gospel songs, som man længe undlod at konfrontere et hvidt massepublikum med. Ejendommeligt nok er der næsten intet fælles gods mellem de to genrer. Klassiske negro spirituals er fx Nobody Knows the Trouble I've Seen, Go Down, Moses og Swing Low, Sweet Chariot. De forbliver resignerede eller rebelske udtryk for slavetiden og er i den levende tradition afløst af gospel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig