Meteoritter er opbygget af ca. 50 mineraler, hvoraf de vigtigste er olivin, pyroxen og feldspat samt jernlegeringerne kamacit og tænit. Desuden forekommer sulfider som troilit (FeS) og daubreelit (FeCr2S4) samt oxider, fx cristobalit (SiO2), maghemit (γ-Fe2O3) og chromit (FeCr2O4). Der findes små mængder af kobber og kulstof (især som grafit), og i jernmeteoritter forekommer både carbider, fx cohenit ((Fe,Ni)3C) og haxonit ((Fe,Ni)23C6), og nitrider, fx roaldit (FeN) og carlsbergit (CrN). Fosfor findes som fosfidet schreibersit ((Fe,Ni)3P), især i jernmeteoritter, og som mere end ti forskellige fosfater, bl.a. klorapatit (Ca5(PO4)3Cl). Det er karakteristisk, at meteoritternes mineraler er vandfri og ikke indeholder hydroxylgrupper.
Ved meteorittens passage gennem atmosfæren smelter overfladen, og der dannes en tynd, sort smelteskorpe af magnetit (Fe3O4) og wüstit (FeO) og omsmeltede komponenter af meteoritten selv. I meteoritter, som har været udsat for voldsomme chok, findes små diamanter, dannet af kulstof fra grafit, samt maskelynit, som er en omdannet feldspat.
Meteoritter forvitrer på jordoverfladen. Olivin nedbrydes ret hurtigt og ligeså nikkeljernet, hvis ødelæggelse stærkt fremskyndes af jordbundens klorindhold. Massive sulfider, fosfider og karbider er stabile efter mere end 100.000 år, og særlig stabil er chromit, der kendes fra en stenmeteorit, dannet for 475 mio. år siden og indlejret i svensk orthoceratitkalksten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.