Chondrit, fællesbetegnelse for alle stenmeteoritter, der indeholder chondruler. Imellem chondrulerne findes en meget finkornet grundmasse, kaldet matrix, der består af mineralkorn på under 1 μm. Disse er formodentlig kondensationsprodukter, der stammer direkte fra afkølingen af den gassky, som Solsystemet blev dannet af (nebulaen). I chondritter findes der foruden chondruler og matrix metalkorn af jernnikkel (FeNi) og troilit (FeS).

Faktaboks

Etymologi
Ordet chondrit kommer af græsk chondron 'korn, gryn, brusk' og -it.

Ud fra den kemiske sammensætning opdeles chondritterne i 11 kemiske grupper, der oprindelig stammer fra hver sit moderlegeme. De mest almindeligt forekommende er de tre såkaldt ordinære chondritgrupper betegnet H, L og LL efter faldende jernindhold. Mere sjældne er enstatit-chondritterne, EH og EL, der er dannet tættest ved Solen. De seks kulchondritgrupper, CI, CO, CV, CM, CR og CK, er dannet fjernest fra Solen. Kulchondritterne er de meteoritter, der er ændret mindst siden Solsystemets dannelse; derfor afspejler de bedst, hvordan forholdene var i den oprindelige nebula. Kulchondritterne indeholder op til 2% carbon, bl.a. i form af organiske molekyler. Disse er muligvis grundlaget for liv her på Jorden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig