Mern-meteoritten, 4 kg tung stenmeteorit, der faldt 29.8.1878 ved Mern. Faldet blev observeret af høstfolk i marken, og meteoritten blev indsamlet af karlen Rasmus Hansen. Den er den første opbevarede stenmeteorit fra Danmark og findes i dag på Geologisk Museum i København.
Mern-meteoritten

Mern-meteoritten. På vej ned gennem atmosfæren er meteoritten pga. luftmodstanden blevet opvarmet så meget i de yderste lag, at de er smeltet og blevet mørke. Ved meteorittens fald på marken blev der slået et stykke af, som ikke blev fundet. Derved blev meteorittens lyse indre blotlagt. Den fundne sten måler 16 cm×12 cm×10,5 cm.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.