Widmanstättenstruktur

Widmanstättenstruktur. Poleret og ætset snit gennem jernmeteoritten Cape York, Grønland. Meteoritten var ved 1200 °C en meterstor jern-nikkel-enkrystal med 8% nikkel i fast opløsning. Under langsom afkøling, ca. 1° per 10.000 år, udskiltes en ny, nikkelfattig fase (<6% Ni) i moderkrystallen. Den voksede på ensartet måde langs moderkrystallens oktaederplaner, hvilket gav anledning til den struktur, der ofte kaldes Himlens eget varemærke. Sidelængden er 50 mm.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Widmanstättenstruktur. 1 Tværsnit af jern-sten-meteoritten Springwater fra Canada, en pallasit. Afrundede, gulbrune olivinkrystaller af cm-størrelse veksler med blanke jern-nikkel-partier. Sidelængde 20 cm. 2 Widmanstättenmønster i jernmeteoritten Gibeon fra Namibia. Mønsterets struktur kan ikke fremstilles kunstigt, fordi den kræver ekstremt langsom afkøling gennem millioner af år for sin dannelse. Poleret og ætset slib fotograferet i polariseret lys. Sidelængde 5 mm. 3 Stenmeteoritten Dhajala fra Indien er en chondrit. Tynde snit gennem meteoritten afslører, at den er opbygget af kuglerunde, mm-store korn, chondruler. I polariseret lys kan man se den indre krystalstruktur i chondrulerne. Sidelængde 0,9 mm.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Widmanstättenstruktur, tofaset struktur i krystaller bestående af en moderkrystal, hvori der ved afkøling er udskilt en lavtemperaturfase på ensartet måde igennem hele krystallen. Strukturen blev først iagttaget i 1812 af den østrigske porcelænsfabrikant Alois von Widmanstätten (1754-1849), der studerede polerede og ætsede snitflader gennem de dengang nyfundne jernmeteoritter Hraschina og Elbogen. Det har senere vist sig, at strukturen også er almindelig i mange legeringer, dog kun i mikroskopisk skala. Den kendes således fra jern-kulstof-systemet (stålstøbegods), kobber-zink-systemet (α-β-messing) og sølv-aluminium-systemet.

Normalt vokser Widmanstättenstrukturen ved, at lavtemperaturfasen danner plader eller nåle, der lægger sig parallelt med karakteristiske krystalplaner i moderfasen. I jern-nikkel-systemet vokser α-fasen langs γ-moderkrystallens oktaederplaner og danner semikohærente grænseflader. Disse er meget stabile og udslettes kun vanskeligt ved senere varmebehandling. Widmanstättenstruktur i stålstøbegods medfører nedsat duktilitet og må elimineres ved normalisering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig