Widmanstättenstruktur

Widmanstättenstruktur. Poleret og ætset snit gennem jernmeteoritten Cape York, Grønland. Meteoritten var ved 1200 °C en meterstor jern-nikkel-enkrystal med 8% nikkel i fast opløsning. Under langsom afkøling, ca. 1° per 10.000 år, udskiltes en ny, nikkelfattig fase (<6% Ni) i moderkrystallen. Den voksede på ensartet måde langs moderkrystallens oktaederplaner, hvilket gav anledning til den struktur, der ofte kaldes Himlens eget varemærke. Sidelængden er 50 mm.

.

Widmanstättenstruktur. 1 Tværsnit af jern-sten-meteoritten Springwater fra Canada, en pallasit. Afrundede, gulbrune olivinkrystaller af cm-størrelse veksler med blanke jern-nikkel-partier. Sidelængde 20 cm. 2 Widmanstättenmønster i jernmeteoritten Gibeon fra Namibia. Mønsterets struktur kan ikke fremstilles kunstigt, fordi den kræver ekstremt langsom afkøling gennem millioner af år for sin dannelse. Poleret og ætset slib fotograferet i polariseret lys. Sidelængde 5 mm. 3 Stenmeteoritten Dhajala fra Indien er en chondrit. Tynde snit gennem meteoritten afslører, at den er opbygget af kuglerunde, mm-store korn, chondruler. I polariseret lys kan man se den indre krystalstruktur i chondrulerne. Sidelængde 0,9 mm.

.

Artikelstart

Widmanstättenstruktur, tofaset struktur i krystaller bestående af en moderkrystal, hvori der ved afkøling er udskilt en lavtemperaturfase på ensartet måde igennem hele krystallen. Strukturen blev først iagttaget i 1812 af den østrigske porcelænsfabrikant Alois von Widmanstätten (1754-1849), der studerede polerede og ætsede snitflader gennem de dengang nyfundne jernmeteoritter Hraschina og Elbogen. Det har senere vist sig, at strukturen også er almindelig i mange legeringer, dog kun i mikroskopisk skala. Den kendes således fra jern-kulstof-systemet (stålstøbegods), kobber-zink-systemet (α-β-messing) og sølv-aluminium-systemet.

Normalt vokser Widmanstättenstrukturen ved, at lavtemperaturfasen danner plader eller nåle, der lægger sig parallelt med karakteristiske krystalplaner i moderfasen. I jern-nikkel-systemet vokser α-fasen langs γ-moderkrystallens oktaederplaner og danner semikohærente grænseflader. Disse er meget stabile og udslettes kun vanskeligt ved senere varmebehandling. Widmanstättenstruktur i stålstøbegods medfører nedsat duktilitet og må elimineres ved normalisering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig