mammut

Mammut. Mammutungen med kælenavnet Dima blev fundet i 1977 af guldgravere nær en biflod til Kolyma i det østligste Sibirien. Den er så velbevaret, at dens proteiner og DNA kan sammenlignes direkte med nulevende elefanters. Nederst på benene sidder rester af pelsen. Der kendes flere eksempler på, at optøede mammutkadavere er blevet brugt som menneske- og især hundeføde.

Mammut er en uddød elefantslægt, som omfattede ca. 20 arter udbredt på den nordlige halvkugle. Den mindste fandtes på Channel Island, Californien og var ca. 2 m høj, de største, bl.a. Mammuthus imperator, op til 4,7 m. Føden bestod af blade fra buske og/eller græsser. Mammutslægten udgør med de nulevende elefantarter og disses forfædre en ti millioner år gammel, selvstændig udviklingslinje, se også elefanter (evolution).

Faktaboks

etymologi:
Ordet mammut kommer via fransk mammouth fra ældre russisk mamut, af uvis oprindelse.
også kendt som:

Mammuthus

Bedst kendt er arten mammut eller uldhåret mammut, Mammuthus primigenius. De ældste fund er ca. 1 million år gamle, og den var særlig talrig på Weichsel-istidens tørre, græsdækkede mammutsteppe i Nordamerika, Europa og Nordasien. Den var på størrelse med en indisk elefant og havde svungne, op til 4 m lange stødtænder, som efter slidmønstre at dømme bl.a. blev brugt til at bortskrabe sne under fødesøgningen. Pelsens tætte uld var beskyttet af op til 1 m lange, rødlige til sorte dækhår.

Mammutten var et vigtigt bytte for både neandertalere og det moderne menneske. I Sibirien er fundet hele bopladser, hvis hytter er bygget af stødtænder og skeletdele, og sibirisk mammutelfenben har efter indførelsen af handelsforbud i et vist omfang erstattet brugen af elfenben fra indisk og afrikansk elefant.

På fastlandet blev arten udryddet af mennesket, i Nordamerika kort efter palæoindianernes indvandring, men en særlig, lille race synes at have overlevet på Wrangeløen indtil for 4.000 år siden. Mammuttens organer og bløddele kendes fra flere velbevarede nedfrosne dyr fundet i Alaska og især Sibirien. Mest kendt er nok Dima, en 6-7 måneder gammel og 100 kg tung unge fundet i Nordøstsibirien i 1977. I Danmark er fundet ca. 130 tænder, knogler og dele af stødtænder. Det yngste kulstof 14-daterede fund er ca. 13.500 år gammelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig