neandertalmennesket

Neandertalmennesket er den befolkningsgruppe, som levede i Europa, Mellemøsten og dele af Centralasien for 140.000-30.000 år siden.

Neandertalmenneskets videnskabelige navn er enten Homo sapiens neanderthalensis eller Homo neanderthalensis, alt efter om man anerkender det som tilhørende samme art som det nulevende menneske, Homo sapiens sapiens, eller man antager, at det udgør sin egen art. Studier af arvematerialet DNA udvundet af et neandertalskelet tyder på, at neandertalmennesket udspaltedes fra det moderne menneske for ca. 600.000 år siden. Det kan dog ikke alene på baggrund af disse resultater afgøres, om neandertalere og nulevende mennesker udgør forskellige arter.

De nyeste molekylærgenetiske studier indikerer, at Homo sapiens har hybridiseret med neandertalere for 50.000-60.000 år siden. Hybridiseringen er sandsynligvis sket i Mellemøsten umiddelbart efter det moderne menneskes udvandring fra Afrika. Alle undersøgte genomer fra moderne mennesker uden for Afrika har 1-4 % neandertal-DNA.

Neandertalmennesket udvikledes efter alt at dømme fra ældre, europæiske menneskegrupper: efterkommere af Homo erectus eller en nærtbeslægtet art. Neandertalere var mere robust byggede og muskuløse end moderne mennesker og havde desuden en anderledes anatomi i bækkenregionen, som snarere var relateret til bevægemåden end til forhold omkring forplantning. Kraniets anatomi var præget af den aflange hjernekasse og det fremstående midteransigt med stor næse og manglende hagespids.

Neandertalmenneskets redskabskultur udgjordes hovedsagelig af varianter af jægerkulturen moustérien, hvor brede korte flækker fremstillet ved Levalloisteknik udgjorde hovedelementet. De var sandsynligvis også ophav til châtelperronien, den tidligste europæiske stenalderkultur med egentlige flækkeknive. Neandertalmennesket begravede sine døde og har muligvis fremstillet primitive kunstgenstande, men fx ikke hulemalerier.