lavbundsjord | lex.dk – Den Store Danske

Lavbundsjorder er jordbund, hvor grundvandet permanent står højt. De kaldes også for vådbundsjorder og tidligere for organogene jorder. Lavbundsjorder har fået stor opmærksomhed, da opdyrkning af disse jorder medfører et betydeligt udslip af klimagasser.

Man finder ofte lavbundsjorder i nærheden af vandløb, søer og kyster, men de optræder også i afløbsløse lavninger i landskabet samt i store, flade, lavtliggende områder som de hævede littorinahavbunde i Nordjyllands sletteland. Derudover er en del marsk og højmose lavbundsjord. I 2023 blev der skønnet at være omkring 218.000 hektar (2.180 km²) lavbundsjorder i Danmark

I lavbundsjorderne er gley og tørvedannelse de dominerende jordbundsdannende processer. Derved binder lavbundsjorderne store mængder CO₂ som organisk kulstof i form af bl.a. tørv, da organisk materiale ikke nedbrydes i iltfri, vandmættet jord.

Lavbundsjorder inddeles typisk i tre klasser på baggrund af jordernes kulstofindhold:

mineralske lavbundsjorder (≤ 6 vægtprocent kulstof)
kulstofrige lavbundsjorder (> 6 vægtprocent kulstof)
tørvejorder (> 12 vægtprocent kulstof).

Opdyrkning og vådlægning af lavbundsjorder

Gennem tiden er søer, moser og våde enge blevet drænet for at inddrage mere jord til landbruget. Udviklingen tog fart midt i 1800-tallet og varede ved helt til 1960’erne. Dette har skabt yderligere lavbundsjorder, og i 2023 var omkring 118.000 hektar (1.180 km²) lavbundsjord i landbrugsdrift.

Når kulstofrige lavbundsjorder dyrkes, sker der et udslip af klimagasser. Og selv om jorderne udgør under 10 procent af landbrugsarealet, står de for over halvdelen af udslippet fra jordbearbejdning. At indstille dyrkning og dræning af lavbundsjorder og vådlægge dem igen er derfor blevet anset som noget af et columbusæg i klimaindsatsen, fordi det også kan gavne vandmiljø og natur.

Så længe der er kulstof i lavbundsjorderne, vil de også udlede kulstof, når de drænes og opdyrkes. Og det lader til, at udslippet af kulstof sker hurtigere end forventet. I december 2023 viste en rapport fra Aarhus Universitet således, at det lavbundsareal, hvor udslippet er problematisk, er skrumpet til 118.000 hektar (1.180 km2) mod 171.000 hektar i 2010. Derfor haster det med at få vådlagt og dermed bremset udslippet på de resterende arealer.

Der er flere gevinster ved at vådlægge lavbundsjorder:

Det vil standse frigivelsen af kulstof og dermed udslippet af CO₂ fra dem.
Det kan bidrage til at holde kvælstof tilbage fra vandmiljøet. Udvaskning af kvælstof fra landbrugets marker er hovedårsag til den dårlige miljøtilstand i mange fjorde og kystvande.
Der bliver skabt plads til mere natur, når lavbundsjorder vådlægges, og landbrugsdriften af dem ophører.

Politisk fastsat mål

Stop for dyrkning og dræning af lavbundsjorder anses for et billigt klimatiltag, når man beregner de samfundsøkonomiske omkostninger per ton ’sparet’ CO₂-udslip. Klimarådet beregnede i 2020 prisen til 20-138 kroner per ton. Det ligger langt under prisen for de fleste andre CO₂-besparelser.

På baggrund af alle disse forhold besluttede Folketinget med aftalen om grøn omstilling af landbruget i oktober 2021, at 100.000 hektar (1.000 km²) lavbundsjorder skal tages ud af drift og vådlægges inden 2030. Det vil sige et areal, der er knap dobbelt så stort som Falster. Målet svarer til et fælles forslag, som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer kom med i 2019.

Voksende interesse fra landbruget

Selv om der i en årrække har været tilskud til udtagning af lavbundsjorder var kun 187 hektar lavbundsjorder blevet vådlagt i 2023. Der var givet tilsagn om tilskud til yderligere 6.101 hektar. Alt i alt var omkring 50.000 hektar lavbundsjorder i proces, altså under behandling i støttesystemet.

Interessen fra landbruget har dog været stigende, og i 2023 blev Fødevareministeriets årlige pulje til lavbundsprojekter overansøgt med flere hundrede procent. Midler afsat til ordningen i de følgende år blev derfor rykket frem, så alle relevante ansøgninger kan imødekommes. Pengene skal blandt andet bruges til planlægning af projekter, praktiske tiltag for at standse dræningen og erstatning til de landmænd, hvis jord indgår i projekterne.

Udfordringer ved vådlægning

Der er flere udfordringer forbundet med vådlægning af lavbundsjorder. Det kan skabe oversvømmelser af naboarealer, der kan være risiko for udvaskning af ophobet fosfor til vandmiljøet, og endelig er en del af de relevante arealer så små, at sagsbehandlingen kan være for kostbar i forhold til klimagevinsten.

De forskellige problemer er blevet vurderet i en ekspertgruppe, som er nået frem til, at der er et potentiale på mellem 69.000 og 90.000 hektar, som trods de forskellige praktiske problemer kan tages ud af landbrugsdrift og vådgøres. Ekspertgruppen vurderer, at ekspropriation måske kan komme på tale i tilfælde, hvor en enkelt landmand blokerer for et lavbundsprojekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Lavbundsjord

Søren Munch Kristiansen

Aarhus Universitet