Nitratforurening, forurening af grundvand og vandområder med nitrat. Det er først og fremmest landbrugets brug af kvælstofgødning, som er årsag til nitratforurening.

Overskydende kvælstof i landbrugsjord bliver til nitrat, som kan sive ned til grundvandet eller udvaskes til vandmiljøet, hvor det sammen med nitrat fra spildevand giver forurening. Vandmiljøet bliver overgødet (såkaldt eutrofiering), og plante- og dyrelivet ændres; evt. kan det føre til iltsvind. Nitrat kan gøre drikkevand sundhedsskadeligt; grænseværdien er 50 mg/l.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig