keramik

Råmaterialernes tilgængelighed, processernes simpelhed, de færdige genstandes styrke, kemiske holdbarhed, brugbarhed og tiltalende ydre har bevirket udvikling af en rigdom af keramiske produkter, hvoraf to grupper længe har været kendt, nemlig grovkeramik til byggeri og ovne (se teglsten og ildfaste sten; sidstnævnte anvendes også til varmeisolation) og finkeramik til kunstgenstande, service og sanitet (se lertøj, stentøj, fajance og porcelæn).

Keramiske materialer kan endvidere anvendes til slibesten eller slibepulvere. En nyere anvendelsesgruppe for keramik er avanceret keramik, hvis anvendelse beror på materialets indre fysiske egenskaber, fx elektrokeramik, ferritter og oxidkeramik.

I massen til grov- og finkeramik indgår ler eller kaolin som plastisk komponent; til avanceret keramik og til slibeformål er dette sjældnere tilfældet. Keramiske masser til grov- og finkeramik er baseret på naturligt forekommende råmaterialer, som regel rensede, evt. i blandinger, mens massen til avanceret keramik består af syntetiserede uorganiske pulvere. Formgivningen sker på fugtige eller våde masser, fx ved drejning eller slikkerstøbning; endvidere bruges tørpresning.

Genstanden må "brændes", dvs. opvarmes til højere temperatur mindst én gang, for at opnå de ønskede egenskaber; glasur, overglasur eller underglasur kan indgå i processerne. Skærven (det uglaserede materiale) sintres ved stentøj og porcelæn til høj grad af tæthed, men ved fx tegl, lertøj og fajance er en porøs skærv tilstrækkelig. Skærven kan være farvet (lertøj, klassisk fajance, stentøj) eller hvid (porcelæn, stengods).

Keramikfremstilling er opstået uafhængigt i både Fjernøsten, Den Nære Orient og Sydamerika. Ældst er keramikken fra Jomonkulturen i Japan, hvis folk var fastboende fiskere; keramik fundet på øen Kyushu er dateret til ca. 10 500 f.Kr. Den ældste keramik fra Jomonkulturen består af simple kogekar ... Læs videre om keramikkens historie.

Inden for den islamiske kunst er keramikken den gren, der har vundet størst udbredelse og er righoldigst bevaret. Langt den overvejende del er fremstillet af brændt ler eller fritte, et hårdere materiale, der vandt indpas fra 1100-t. Det er dekorationerne, der giver den islamiske kunstkeramik sin rigdom og variation... Læs videre om islamisk keramik.

Østasiatisk keramik behandles i behandles i artikler om kunsthåndværk i Japan og Kina.

Næsten al forhistorisk dansk keramik er uglaseret, ubemalet og fremstillet uden brug af drejeskive. Leret, der findes rent i den danske natur, blev tilsat et magringsmiddel, ofte brændt knust granit, for at øge godsets modstandsdygtighed over for temperaturchok ... Læs videre om keramik i Danmark.