overglasur

Overglasur, overglasurmaleri, dekoration, der påføres allerede glasurbrændt keramik og fæstnes ved yderligere brænding(er).

Der males med vandige, limholdige opløsninger af farvende mineraler (påglasur-, smelte-, emalje- eller muffelfarver), ofte suppleret med metallisk guld, sølv eller platin; da disse farver på fx porcelæn ikke tåler glasurbrændingens høje temperatur, brændes de fast ved ca. 650-900 °C.

Undertiden kombineres overglasurdekoration med underglasurmaleri. Se også lustre.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig