Oprettelsen af den Estiske Republik i 1918 med dets vidtgående mindretalsbeskyttelse gav estlandssvenskerne gode muligheder. Svensk skolevæsen blev organiseret, der udkom en svensk avis (Kustbon 'kystbeboeren'), efter nogle år tilkom et svensk gymnasium og en folkehøjskole. Konstantin Päts’ autoritære regering fra 1934 var mindre gavnlig for estlandssvenskerne.
Ved folketællingen i 1934 registreredes 7641 estlandssvenskere, dvs. 0,7 procent af befolkningen – men kun 6368 personer talte sproget til daglig. I deres traditionelle bosætningsområder udgjorde estlandssvenskerne fortsat ofte overvældende flertal.
I 1943/1944 flygtede de fleste estlandsvenskere med den tyske besættelsesmagts tilladelse til Finland og Sverige. Tilbage blev kun dem, der var gift med estere eller som var blevet mobiliseret til krigstjeneste.
Efter Estlands fornyede uafhængighed i 1991 blev den svenske Mikaelskirke i Tallinn åbnet igen. Folketællingen fra året 2000 opfører 300 estlandssvenskere, hvoraf 107 angives at have svensk som modersmål.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.