civilreligion

Jean-Jacques Rousseau beskrev første gang udtrykket i 'Samfundspagten' (1762), for at beskrive, hvad han anså for at være det moralske og åndelige grundlag nødvendigt for enhver nationalstat. For Rousseau var civilreligion tænkt som en form for social lim, der hjælper med at forene staten ved at give den en hellig form for autoritet.

I Rousseaus betragtning har der altid været en form for spænding mellem den verdslige og den religiøse magt på grund af eksistensen af både en hersker og borgerlige love. Denne dobbelte tilstedeværelse har ført til konstante konflikter om autoritet, hvilket har forhindret oprettelsen af en velordnet tilstand i kristne samfund. Problemet har været så dybt, at det har været uklart for folk, om de først og fremmest skulle adlyde deres sekulære leder eller deres religiøse leder.

I forlængelse af denne analyse identificerer Rousseau historisk og nutidigt tre typer religioner:

1. Menneskets religion: Denne er universel og fokuserer på menneskehedens fælles moral og åndelighed uden at binde individet til en specifik politisk enhed.

2. Borgerens religion: Denne type religion understøtter samfundsordenen og binder borgerne til staten, og fremmer en form for patriotisme og samfundsmæssige værdier (civilreligion).

3. Præsternes religion: Denne form for religion er institutionaliseret og styret af religiøse ledere, og kan ofte føre til konflikter med staten, da den har egne regler og autoritet.

Robert N. Bellah, en amerikansk religionssociolog, populariserede begrebet i sin artikel "Civil Religion in America" (1967). Her argumenterede han for, at USA har udviklet sin egen civilreligion, som er baseret på landets historie, værdier og kollektive hukommelse.

Amerikansk civilreligion inkluderer eksempelvis præsident-indsættelser. Hver gang en ny præsident indsættes i USA, er der en række ceremonier og ritualer, der følger. Den afgående præsident og den nyvalgte præsident kører ofte sammen til indsættelsesceremonien, symboliserende en fredelig overgang af magt. Efter indsættelseseden, sværgende på en bibel, som afsluttes med ordene "så hjælp mig Gud", holder den nye præsident en tale til nationen. Dette ritual symboliserer enhed, kontinuitet og nationens værdier.

Civilreligion i Danmark kan forstås som de kollektive rituelle, mytologiske og symbolske handlinger, der udtrykker nationens værdier og identitet, hvilket transcenderer det individuelle politiske eller religiøse ståsted. Det handler om at forstå en befolknings fortolkning af nationen og dens mening som noget, der er skænket af en højere orden, og ikke kun som et resultat af menneskelig beslutning. Civilreligion tilfører således den politiske orden en guddommelig dimension, som både forklarer og legitimerer den, og som løfter den over de daglige politiske stridigheder.

Denne civilreligiøse dimension kommer til udtryk, når danskere i særlige øjeblikke inddrager religiøse elementer i fejringen af nationen. Eksempler på dette kunne være under højtideligheder som Sankthans, Grundlovsdag eller ved mindesmærkningen af historiske begivenheder såsom Befrielsen den 5. maj eller Valdemarsdag. Disse handlinger og symboler, når de ses samlet, skaber en overordnet civilreligiøs helhed, der fungerer som en videnskabelig konstruktion til at forstå borgernes kollektive identitet og nationalfølelse.

Fordelen ved civilreligion for forskeren er, at det giver et teoretisk grundlag for at fortolke og forstå de situationer, hvor religion og national tilknytning flettes sammen i offentlige udtryk og ritualer. Civilreligion involverer altså en række ritualer, myter, tekster og symboler, der alle peger på nationen som en enhed med en særlig betydning, der er hævet over det hverdagslige og private.

Denne teoretiske tilgang til civilreligion i Danmark er både inspireret af Rousseaus top-down perspektiv, hvor statens legitimitet bekræftes over for borgerne, og Durkheims bottom-up perspektiv, som understreger statens folkelige forankring. Kilder til forståelse af civilreligion inkluderer taler ved nationale begivenheder, nationalstatlige ceremonier, sangtekster og interviews med deltagere i civilreligiøse arrangementer samt observationer fra feltarbejde. Disse kilder bidrager til at forme en omfattende forståelse af, hvordan civilreligion praktiseres og opleves i Danmark.

• sekularisering
• Robert N. Bellah
• Jean-Jacques Rousseau