Sankthansaften er en af kalenderårets mærkedage; rundtom i landet samles man ved bål i mørkningen og synger midsommervisen. Bålpladserne er ofte indrettet i naturskønne omgivelser ved skov eller strand. Udateret fotografi.

.

Sankthansaften. Landsbyens sankthansbål ved Høfde Q, Fjaltring på Jyllands vestkyst, 2009. Foto: Karl Bencke

.

Sankthansaften. Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904, Harald Slott-Møller. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen til venstre, og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.

.

Sankthansaften er aftenen den 23. juni, dvs. aftenen før sankthansdag, der angiveligt skulle være Johannes Døberens fødselsdag. I dag fejres sankthansaften med bål, fællessang og taler ved arrangementer i både offentligt og privat regi. Sankthansaften fejres i hele landet, men er ikke en helligdag.

Faktaboks

Etymologi

Sankt Hans er et gammelt dansk navn for Johannes Døberen,

Den moderne sankthansfejring har både rødder i hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen. Da kristendommen vandt frem i Nordeuropa, skete det ved delvis inkorporering af tidligere tiders hedenske skikke. Midsommerfesterne blev i det store hele accepteret af den kristne kirke, men den officielle anledning blev nu fejring af Johannes Døberen, der også kendes som Sankt Hans.

Selvom sommersolhverv egentlig falder den 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor som den korteste nat på hele året.

Sankthansaften i dansk folketro

Som andre overgangsperioder var sankthansaften og -nat ifølge folketroen ladet med en særlig kraft. Helt op i 1800-tallet mente mange, at lægeurter indsamlet denne nat var mere kraftfulde (se sankthansurt), ligesom duggen på græsset i sig selv blev tillagt en helbredende virkning.

Det samme havde også vandet i helligkilderne, hvorfor syge valfartede til dem denne aften og nat. I tilknytning hertil opstod de såkaldte kildemarkeder med telte, boder og gøgl. Det kendteste er forlystelsesstedet Dyrehavsbakken nord for København, som opstod i 1700-tallet. Det gav stof til Adam Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil (1803).

Men også de onde kræfter var på færde en så kraftladet nat; fx mente man, at heksene fløj forbi på deres kosteskaft på vej til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. Rundtom i landet ”lyste" man heksene hjem ved at tænde bål, gerne på højtliggende steder, og man tændte blus i tjæretønder eller satte ild til halmknipper på stager.

Ideen om at holde det onde fra livet går igen i mange af de fællessange og båltaler, der i dag er kendetegnende for større arrangementer sankthansaften.

Heks på bålet

At sætte en heksefigur på bålet er en tradition, der først er blevet gængs i Danmark i 1900-tallet, da det også blev almindeligt at holde båltale og afsynge Holger Drachmanns midsommervise fra eventyrkomedien Der var engang (1885).

Skikken med at placere en dukke på bålet er givetvis kommet hertil fra Tyskland, hvor der i flere århundreder har været tradition at sætte ild til stråmænd ved forskellige lejligheder. Herhjemme fandt de første dokumenterede afbrændinger sted i 1920’ernes Kalundborg. Først senere blev det kutyme, at man klædte strådukken i kvindetøj.

Der er ikke en direkte historisk sammenhæng mellem disse dukkeafbrændinger og de henrettelsesbål, hvorpå mange trolddomsdømte led døden i 1500- og 1600-tallet. Ikke desto mindre har afbrændingen af udklædte dukker de seneste år givet anledning til debat. Det skyldes, at handlingen vækker minder om fortidens barbariske hekseafbrændinger og kan opfattes som kvindefjendsk. Rundtom i landet har mange af denne grund valgt bålheksen fra.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig