Sankthansurt er en slægt af urter i stenurtfamilien. Der kendes ca. 26 arter, som er udbredt i de tempererede dele af Eurasien og det nordøstlige og østlige Nordamerika.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Hylotelephium
Kun en enkelt art er naturligt hjemmehørende i Danmark: almindelig sankthansurt (Hylotelephium maximum). Det er en 20-50 cm høj, flerårig urt. Stænglen er opret og blådugget med tandede, sjældent helrandede blade. Blomsterne er hvidgule og samlet i en tæt halvskærm. Almindelig sankthansurt er udbredt i Europa og østpå til Kaukasus. Den regnes af og til som en underart af arten H. telephium.
Det danske navn hentyder til, at man tidligere indsamlede unge skud fra planten omkring sankthans og indsatte disse i en sprække i loftsbjælker eller lignende. Voksede skuddene videre, var det et varsel om fremtidig lykke og sundhed for husets beboere, og det modsatte, hvis de ikke voksede videre. Sankthansurt er som andre arter i familien en sukkulent, der oplagrer vand i blade og stængler, hvilket forklarer evnen til at vokse videre uden tilførsel af vand efter plukning.
To andre arter forekommer i Danmark: rød sankthansurt (H. telephium ssp. telephium) og kinesisk sankthansurt (H. spectabile). Begge har rødlige blomster. De er forvildet fra dyrkning i haver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.