Sukkulent, saftplante, plante, der oplagrer vand i fortykkede stængler eller blade. Hos stængelsukkulenter, fx arter af kaktus og vortemælk, er bladene ofte stærkt reducerede og kan være omdannet til torne. Sukkulenter vokser i tørre og varme områder og er særlig fremtrædende i ørkenagtig vegetation, fx i det sydvestlige USA og Karroo i det indre af Sydafrika.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sukkulent kommer af latin suc(c)ulentus 'fuld af saft', afledning af suc(c)us 'saft'.

I Danmark forekommer små, urteagtige bladsukkulenter i stenurtfamilien. Kaktuslignende stængelsukkulenter forekommer foruden i kaktusfamilien også i andre, ikke nærmere beslægtede plantegrupper, fx i vortemælk- og svalerodfamilierne, og er et godt eksempel på konvergent udvikling (se konvergens).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig