solhverv

Solhverv er de to dage i løbet af året, hvor Solen har sin største (sommersolhverv) hhv. mindste (vintersolhverv) middagshøjde.

Faktaboks

etymologi:
Ordet solhverv stammer fra oldnordisk: sólhvarf, egl. 'solvending'.

Da Jordens rotationsakse hælder ca. 23,5° i forhold til normalen til Jordens baneplan omkring Solen, danner Solens tilsyneladende bane om Jorden i årets løb en tilsvarende vinkel med himlens ækvator.

To gange om året ses Solen derfor passere ækvator, nemlig ved forårs- og efterårsjævndøgn (se jævndøgn). Midtvejs mellem disse to punkter når Solen på den nordlige halvkugle 21. eller 22. juni sin nordligste og 21. eller 22. december sin sydligste position på himlen og siges da at vende; det er solhverv. Ved sommersolhverv har natten sin korteste varighed, mens dagen er kortest ved vintersolhverv.

Solhvervsfester

Solhvervsfester er i Norden blevet afholdt i anledning af solhverv, dvs. de to tidspunkter på året, hvor dagene begyndte at blive henholdsvis længere (21/12) og kortere (21/6).

Vintersolhvervsfesten, jul, der var årets største, blev i førkristen tid afholdt i midten af januar i de såkaldte midvinternætter, mens sommersolhvervet eller midsommerfesten menes at have været holdt i august.

I 1930'erne forsøgte socialdemokraterne at indføre en moderne solhvervsfest med socialistisk indhold i stedet for den borgerlige juletræsjul.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig