jævndøgn

Jævndøgn, de dage (den 20. eller 21. marts, forårsjævndøgn, og den 22. eller 23. september, efterårsjævndøgn), da Solen midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden (ekliptika) krydser himlens ækvator.

Pga. sollysets brydning i atmosfæren, der hæver Solen 35 bueminutter ved horisonten og dermed gør dagen nogle minutter længere, end den ellers ville have været, falder døgnet, hvor dag og nat er lige lange, lidt før jævndøgn om foråret og lidt efter jævndøgn om efteråret.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig