Cancel culture er en form for strategi, hvormed man udskammer eller udelukker bestemte personer, holdninger eller instanser fra det offentlige rum. Cancel culture er hovedsageligt et negativt ladet begreb, der især bruges af modstandere af fænomenet.
af amerikansk cancel culture, sammensat af cancel ‘aflyse’ og culture ‘kultur’.
cancel-kultur, call-out culture
Portrætter og statuer af fremtrædende personer fra kolonitiden, som fx Thomas Picton, er for mange mennesker blevet et symbol på en umenneskelig kolonial fortid, som man ikke længere ønsker at hylde.
Cancel culture har været brugt på dansk siden senest 2018. Begrebet kan oversættes som ’aflysningskultur’ eller ’udvisningskultur’. De, der bliver ’cancelled’, bliver således udvist fra det offentlige rum.
Begrebet bruges til at betegne en bestemt kultur eller strategi, hvormed man udelukker eller på anden vis rammer holdninger, personer, instanser eller grupper, som man er uenig med. Det kan eksempelvis være fyring af en universitetsprofessor eller en debatredaktør eller udskamning af en offentlig person på de sociale medier. Det anvendes også om fjernelse af monumenter fra det offentlige rum.
Betegnelsen er opstået i USA i kølvandet på #MeToo- og Black Lives Matter-bevægelserne, hvor der er kommet et større samfundsmæssigt fokus på betydningen og konsekvenserne af eksempelvis homofobiske, sexistiske eller racistiske udtalelser.
Cancel culture sættes af modstandere primært i forbindelse med den yngre, venstreorienterede generation og flere kritikere har sat lighedstegn mellem cancel culture og woke-bevægelsen. Det er et flertydigt begreb, som skriver sig ind i en ny politisk kampplads, hvor gamle debatter får ny form – især på nettet.
Den amerikanske sanger og producer Kanye West blev cancelled i 2018, efter at han erklærede, at han støttede præsident Trump i valgkampen. West har utallige gange kritiseret cancel culture-fænomenet.
Et af de mest kendte internationale eksempler på cancel culture gennem de seneste år var fordømmelsen af Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling, som på internettet blev kritiseret for udtalelser, der blev opfattet som transfobiske. Kritikken blev delt under hashtagget #CancelJKRowling.
I 2020 blev James Bennett, debatredaktør på The New York Times, fyret efter publiceringen af et debatindlæg fra en republikansk senator. I indlægget argumenterede senatoren for at indsætte militæret for at stoppe demonstrationerne i kølvandet på drabet på den afroamerikanske mand George Floyd.
I den såkaldte Picton-sag fra Wales blev en statue af Sir Thomas Picton i 2020 fjernet fra rådhuset i Cardiff efter massive Black Lives Matter-protester. Som guvernør i den britiske koloni Trinidad i slutningen af 1700-tallet stod Picton bag grusom behandling af de indfødte.
Cancel culture-diskussionen handler således også om, hvilke historiske skikkelser vi som samfund skal hylde eller fordømme.
Det at udelukke provokatører og debattører fra debatten er ikke et nyt fænomen. Siden oldtiden har man kendt til offentlig fordømmelse og udelukkelse af personer fra det offentlige liv, som blev opfattet som en trussel mod samfundet.
Med cancel culture er der tale om en offentlig fordømmelse eller moderne form for moralsk udstødelse, som både kan foregå online på de sociale medier og i det offentlige og professionelle liv. Flere kommentatorer opfatter cancel culture som en internetbaseret sanktionskultur, som reagerer på overskridelsen af en bestemt moral, snarere end på nedskrevne love. Når debatterne foregår på de sociale medier øges hastigheden, rækkevidden og effekten, som gør, at både de, der udsættes for aflysning, og de, der anklages for at udøve cancel culture, kommer under et stort pres.
For at aflyse en person offentligt, er man nødt til at henlede offentlighedens opmærksomhed på personens udtalelser og handlinger. Herved får vedkommende paradoksalt nok øget opmærksomhed, hvilket præcis er det, som en udelukkelse af personen gerne skal forhindre.
Det er typisk kendte personer, såsom politikere, journalister, universitetsansatte, berømtheder og andre der offentligt træder frem med deres holdninger, som er blevet udsat for udelukkelse. Der findes også en række eksempler på, at kritikere af cancel culture tager de berørte personer i forsvar og fordømmer udelukkelsen, hvormed det negative offentlige fokus på personen søges vendt til positiv opmærksomhed. Dermed bliver den fordømte person i nogle kredse til en helteskikkelse.
Når begrebet anvendes i medierne, har det oftest negative undertoner, uanset hvem der anvender det. Fænomenet cancel culture har siden dets fremkomst været udsat for en heftig kritik af mange politikere og meningsdannere.
Modstandere af cancel culture peger på, at fænomenet grundlæggende er en hindring for ytringsfriheden, fordi det kan forhindre, at nogle kommer til orde og føre til censur af bestemte meninger. Modstandere har også påpeget, at fænomenet fører til en krænkelseskultur, som kan udgøre en trussel mod den fri debat, idet frygten for udskamning eller fyring må antages at føre til selvcensur blandt offentlige meningsdannere.
De grupper, som er blevet anklaget for at udøve cancel culture, peger til gengæld på, at begrebet er blevet et skældsord, som nogle kan anklage deres politiske modstandere for med det formål at fjerne fokus fra diskrimination. Det at aflyse bestemte udtalelser eller personer bliver set som et nødvendigt opgør med racistiske og kønsdiskriminerende holdninger, som samfundet bør tage et opgør med.
Endelig har en del kommentatorer argumenteret for, at begge parter polariserer den politiske debat, idet de medvirker til at normalisere hadtale og hetz mod politiske modstandere.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.