Black Lives Matter - Bevægelse mod racisme

Black Lives Matter er en international borgerrettighedsbevægelse grundlagt i USA i 2013. Bevægelsen kæmper imod racisme og vold mod sorte mennesker og organiserer sig via de sociale medier.

Faktaboks

Også kendt som: Bevægelsen anvender hyppigt hashtags som #blacklivesmatter og #BLM

Black Lives Matter kræver, at sorte menneskers liv respekteres i lige så høj grad som hvides. Baggrunden er, at afroamerikanerne er overrepræsenterede i statistikkerne over personer dræbt af politiet. Mens afroamerikanerne i 2020 udgjorde 13 procent af USA's befolkning, udgjorde de i perioden 2015 til 2020 24 procent af de 5.949 amerikanere, som var skuddræbt af politiet.

Black Lives Matter – struktur og formål

Black Lives Matter har en flad, decentral struktur og organiserer sine protester via de sociale medier. Bevægelsens væsentligste organisatoriske enhed er Black Lives Matter Global Network Foundation.

Bevægelsens hensigtserklæring

Ifølge enhedens hensigtserklæring er udgangspunktet at bekæmpe hvidt overherredømme og at modarbejde vold og overgreb mod sorte mennesker gennem protest. De fleste demonstrationer har været fredelige, om end nogle har omfattet voldelige episoder. Det endte katastrofalt i Dallas, Texas, den 7. juli 2016, da en person dukkede op og skød og dræbte fem betjente.

Ud over at protestere mod politivold arbejder Black Lives Matter også for en række andre sager, herunder bedre forhold i de amerikanske fængsler og for vælgerregistrering og -mobilisering.

#BlackLivesMatter

Murmaleri af Breonna Taylor i Annapolis, Maryland, USA. Taylor blev skudt og dræbt af civile betjente, der gennemførte en narkotikaransagning i hendes lejlighed. Hun var ikke selv under mistanke.

Breonna Taylor

Af Julio Cortez//AP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Bevægelsen blev grundlagt i juli 2013 af de tre aktivister Alicia Garza, Opal Tometi og Patrisse Cullors. Det skete i protest mod, at den private vagtmand George Zimmerman blev frifundet for drabet på den 17-årige ubevæbnede afroamerikaner Trayvon Martin i Sanford, Florida, den 26. februar 2012.

Med hashtagget #BlackLivesMatter organiserede bevægelsen sig via de sociale medier og viste sig hurtigt i stand til at mobilisere omfattende protestdemonstrationer.

Drabene på Michael Brown og Eric Garner

Med protesterne i sommeren og efteråret 2014 mod politidrabene på den 18-årige afroamerikaner Michael Brown i Ferguson, Missouri, den 9. august 2014 og inden da på den 43-årige afroamerikaner Eric Garner i New York City den 17. juli 2014 opnåede Black Lives Matter national bevågenhed.

I de følgende år gennemførte bevægelsen en lang række demonstrationer, ofte i protest mod yderligere politidrab på ubevæbnede afroamerikanere.

George Floyd og protesterne i 2020

Murmaleri på Hollywood Boulevard, L.A. En forbipasserende bærer en tegning af George Floyd.

Black Lives Matter, murmaleri

Af Damian Dovarganes//AP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Den 25. maj 2020 døde den 46-årige afroamerikaner George Floyd i Minneapolis, Minnesota, efter at den hvide betjent Derek Chauvin i 9 minutter og 29 sekunder havde presset sit knæ mod hans hals. Sagen vakte national opsigt og skabte øget fokus på andre episoder, herunder politidrabet på den 26-årige afroamerikaner Breonna Taylor i hendes lejlighed i Louisville, Kentucky, den 13. marts 2020.

Omfattende protestdemonstrationer

I kølvandet på disse hændelser udspillede nogle af de mest omfattende protestdemonstrationer i USA's historie sig. Under sloganet "Black Lives Matter" deltog mellem 15 millioner og 25 millioner amerikanere fra den 26. maj til den 12. august 2020 i flere end 7.750 demonstrationer i over 2.440 lokaliteter i samtlige USA's 50 stater.

Selvom en række byer oplevede voldelige uroligheder – herunder Atlanta, Georgia; Chicago, Illinois; Minneapolis; New York City og Portland, Oregon – var langt hovedparten af demonstrationerne fredelige. Også mange hvide amerikanere deltog i disse protester, og meningsmålinger vidnede om bevægelsens stigende popularitet.

Den 3. juli 2020 vurderede avisen The New York Times, at Black Lives Matter muligvis var den største bevægelse i USA's historie.

Black Lives Matter uden for USA

Efter at den 25-årige afroamerikaner Freddie Gray døde den 19. april 2015 i forbindelse med en anholdelse i Baltimore, Maryland, begyndte Black Lives Matter at organisere sig internationalt, herunder i Australien, Canada og Storbritannien.

Med de omfattende protester mod George Floyds død fik Black Lives Matter i løbet af 2020 global rækkevidde med demonstrationer i flere lande i Afrika, Asien, Australien, Europa og Nord- og Sydamerika; ofte markerede disse demonstrationer samtidig protester mod lokale forhold.

De første Black Lives Matter-demonstrationer i Danmark fandt sted i 2016.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Borgerrettighedsbevægelser i USA

Niels Bjerre-Poulsen

Lektor, ph.d., Syddansk Universitet