Det oprindelige #MeToo-tweet
Alyssa Milanos oprindelige #MeToo-tweet, der den 15. oktober 2017 blev startskuddet til MeToo.

MeToo er en bevægelse mod sexisme og seksuel chikane, der med start i efteråret 2017 bredte sig via hashtagget #MeToo på de sociale medier fra Hollywoods filmindustri til det meste af verden. Millioner af kvinder fra talrige brancher og professioner delte nu deres erfaringer med sexisme og seksuelle overgreb. MeToo er blevet omtalt som en revolution eller en dybtgående kulturel bevidsthedsforandring.

Faktaboks

Etymologi

Engelsk for ’også mig’ eller ’også jeg

Også kendt som

#MeToo

Den hurtige spredning via sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram gjorde MeToo til den mest verdensomspændende bevægelse i kvindebevægelsens historie. På forbavsende kort tid kom århundreders krænkelser af kvinders kropslige integritet for alvor til debat.

MeToo-bevægelsen har med betydelig succes søgt at ændre diskursen omkring seksuelle krænkelser. Fra at sådanne anklager tidligere ofte blev affærdiget og klageren skambelagt, er arbejdsgivernes, skoleledernes og partiledelsers ansvar for, at der ikke sker krænkelser, blevet slået fast. Spørgsmålet “Hvorfor fjernede du ikke bare hans hånd?” er blevet afløst af en debat om magtmisbrug og udsathed ved asymmetriske magtrelationer. Det er kort sagt blevet lettere at sige fra.

I Danmark har MeToo indtil nu udviklet sig i to bølger. Den første rullede i gang i 2017 umiddelbart efter de første tweets fra Hollywood, og den handlede i Danmark især om seksuel chikane på almindelige arbejdspladser. Her kom også de første opråb i medierne fra bl.a. skuespillere og klassiske sangere.

Den langt mere omfattende anden bølge startede i 2020 efter TV-værten Sofie Lindes opsigtsvækkende tale på Zulu Comedy Galla 2020, og denne bølge afslørede magtmisbrug i medierne og i den politiske verden. Flere kendte mænd kom i fokus, hvilket førte til massiv mediedækning. Opråb og underskriftsindsamlinger i landsdækkende aviser fortalte om seksuelle krænkelser i musik- og kunstlivet, forskningsverdenen, fagbevægelsen m.v. Anden bølge udviklede sig til en diskussion om sexisme og mangel på ligestilling i bredere forstand.

Metoo i Danmark har ført til afskedigelse af enkelte mandlige ledere og til ændringer i lovgivningen. Men den vigtigste konsekvens bliver formentlig en generel ændring af den hidtidige tavshedskultur omkring seksuelle krænkelser og vigtige forandringer i både mænds og kvinders adfærd.

MeToo-bevægelsen

MeToo-hashtags
Nogle af de MeToo-relaterede hashtags, som på de sociale medier i de skandinaviske lande er blevet brugt til at dele beretninger om seksuelle krænkelser inden for forskellige brancher og områder.
MeToo-hashtags
Af .

MeToo er ny type social bevægelse, en digital aktivisme, som via de sociale medier og brug af hashtags som #MeToo lynhurtigt har kunnet sprede sig over det meste af verden. MeToo lukkede op for en eksplosion af protester omkring et gammelt problem, som også har optaget tidligere kvindebevægelser, dog uden samme enorme gennemslag. Allerede i 2013 havde Dansk Kvindesamfund startet et dansk projekt under den internationale kampagne mod ”Everyday Sexism”.

Udviklingen af MeToo har varieret fra land til land, men nogle træk går igen. Der er oftest ingen national organisation, intet formelt lederskab og ingen vedtaget målsætning. Med de sociale medier som en magtfuld mobiliseringskanal har protester mod krænkelser af kvinders kropslige integritet vakt genklang hos millioner, som nu brød med tavshedskulturen omkring et problem, som de fleste kvinder har kendt til, og mange mænd har vendt det blinde øje til. Kritik af digitale krænkelser af kvinder, fx nøgenbilleder lagt ud på sociale medier uden samtykke, var en forløber for den mere omfattende MeToo-bevægelse.

I Skandinavien har MeToo-bevægelsens virkemidler været en kombination af offentlige protestopråb støttet af underskriftsindsamlinger i en bestemt branche og kunstneriske manifestationer, og som det vigtigste mobiliseringen i talrige hashtags på sociale medier. Initiativtagerne har i nogle tilfælde haft basis i en etableret kvindeorganisation, et feministisk netværk eller en faglig organisation, men i andre tilfælde står helt nyetablerede netværk bag. Mange vidnesbyrd lægges åbent ud på internettet, men mindst lige så betydningsfuld er den erfaringsudveksling, som sker i lukkede fora under et hashtag, hvilket minder om basisgrupperne i 1970-1980’ernes kvindebevægelse og sloganet ”Det private er politisk”.

Starten på MeToo i USA

Tarana Burke i 2022
Tarana Burke i 2022 til premieren på filmen "She Said", der handler om The New York Times' efterforskning af anklagerne mod Harvey Weinstein.
Tarana Burke i 2022
Af /AP/Ritzau Scanpix.
Alyssa Milano i 2023
Alyssa Milano ved en pressekonference i april 2023 om genoptagelse af Equal Rights Amendment, forslaget om at skrive ligestilling mellem kønnene ind i den amerikanske forfatning, som faldt i 1982.
Alyssa Milano i 2023
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Udtrykket MeToo blev første gang lanceret i 2006 af Tarana Burke, en amerikansk kvinderetsforkæmper, som støtte for unge, sorte kvinder. Et tweet i oktober 2017 fra den kendte amerikanske skuespiller Alyssa Milano blev gnisten, som satte gang i den verdensomspændende bevægelse. Hendes opråb var en reaktion på artikler i The New York Times med anklager mod den berømte filmproducer Harvey Weinstein for at have misbrugt sin store magt i filmbranchen til seksuelle overgreb mod unge, kvindelige skuespillere.

I sit tweet opfordrede Alyssa Milano alle kvinder til at vidne om oplevede krænkelser med hashtagget #MeToo. I løbet af et halvt døgn svarede en halv million mennesker på opfordringen på Twitter, og 12 millioner kommentarer blev delt på Facebook.

Første MeToo-bølge i Danmark

MeToo spredte sig i efteråret 2017 til Danmark, hvor kvinder begyndte at dele historier på sociale medier med hashtagget #MeToo om seksuelle overgreb på jobbet, i det offentlige rum, ved sportsaktiviteter, i familiesammenhænge m.v.

Også i Danmark var skuespillere blandt de første til at stå frem. Klassiske sangerinder skrev i et manifest, at tavshedskulturen omkring grænseoverskridende adfærd er udbredt i den danske klassiske sangverden. Mediedækningen handlede også om seksuelle krænkelser på kontorer, i butikker m.v., bl.a. fordi en række fagforeninger som fx HK, 3F, FOA nu så en mulighed for at få problemet frem i lyset. De havde i en årrække forsøgt at få opmærksomhed omkring problemet, som var afdækket i undersøgelser blandt deres medlemmer. På mange arbejdspladser havde det imidlertid været en udbredt opfattelse, at der ikke var noget problem, og det var også holdningen blandt politikerne.

I kølvandet på den første MeToo-bølge ændrede debatten efterhånden fokus fra, hvorvidt der var et problem, til hvor stort det var, og hvordan man bedst kunne måle og dokumentere det. Der kom efterhånden en politisk bevågenhed med overvejelser over, om ligebehandlings- og arbejdsmiljølovgivningen var tilstrækkelig gearet til at takle seksuel chikane. Men i 2019 og indtil efteråret 2020 var der vis en afmatning i debatten.

Anden MeToo-bølge i Danmark

Sofie Linde til Zulu Comedy Galla 2020
Sofie Linde til Zulu Comedy Galla 2020, hvor hun holdt talen, der startede den anden danske bølge af MeToo.
Sofie Linde til Zulu Comedy Galla 2020
Af /Ritzau Scanpix.

Den anden danske MeToo-bølge startede i efteråret 2020. Den handlede ligesom den første bølge om seksuelle krænkelser, men debatten blev udvidet til også at omfatte sexisme og mangel på ligestilling i bred forstand. Samtidig kom der fokus på en række konkrete brancher, ikke mindst på politikken og medierne set som arbejdspladser.

Der kom mange manifester og underskriftsindsamlinger i aviserne bl.a. fra læger og medicinstuderende, universitetsansatte og internt i fagbevægelsen. Fra kulturlivet kom historier fra teater, film, kunst og musikliv. Flere advokatundersøgelser blev sat i gang, bl.a. en undersøgelse af DR Pigekoret under to tidligere chefdirigenter i perioden 1966-2010, der viste et seksualiseret og stærkt problematisk miljø. Samtidig blev flere kendte personer nu anklaget ved navn.

Fra 2020 og fremefter kom der løbende nye krænkelsessager om kendte personer frem i medierne. I april 2023 kom der for første gang en sag om en kendt kvinde, formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard, der trådte tilbage efter omtale af krænkelser mod unge mænd. Det satte gang i en diskussion om, hvordan mænd reagerer på krænkelser, men også om hvor stor generationsforskel, der er i reaktionerne på MeToo-sager.

MeToo-sager i den danske mediebranche

Den 26. august 2020 sparkede TV-værten Sofie Linde den anden danske MeToo-bølge i gang med en tale ved Zulu Comedy Galla. Hun fortalte, at “en stor TV-kanon”, da hun var 18-årig praktikant på DR, truede med at ødelægge hendes karriere, hvis hun ikke gav ham et blowjob.

Umiddelbart efter Sofie Lindes tale afviste en række ledere og chefredaktører, at medierne havde et problem med sexisme og seksuel chikane, men omtalen af sexisme og seksuel chikane i medierne eskalerede. Efter den intensive mediedækning af dem selv vedtog flere medier adfærdskodeks og rutiner til at takle problemerne. Samtidig begyndte flere medier at arbejde med en kulturændring på deres arbejdspladser.

Opbakning fra TV 2-ansatte

Sofie Linde mødte i første omgang stor modstand, men seks kvindelige journalister fra TV 2 startede en underskriftsindsamling til støtte for hende. Her skrev de bl.a.: “Du har ret. Vi oplevede det også.” Brevet blev offentliggjort i Politiken den 11. september 2020 med 701 underskrivere. Dagen efter steg tallet til 1.615.

TV 2’s ledelse afviste, at kanalen havde et problem med seksuel chikane, og besluttede, at underskriverne fra kanalen var inhabile og ikke kunne dække sager om seksuelle krænkelser. En række kvindelige journalister fastholdt, at problemerne var massive, og derefter bestilte ledelsen en ekstern advokatundersøgelse. Den førte i december 2020 til, at den kendte studievært Jens Gaardbo blev fyret som følge af ”dårlig dømmekraft.” En anden vært, Jes Dorph-Petersen, blev fjernet fra skærmen i januar 2021. Sidstnævnte afviste anklagerne og satte gang i en debat om mænds retsstilling under MeToo. Begge blev senere ansat af DK4.

Dokumentaren “MeToo: Sexisme bag skærmen”

Janni Pedersen i 2022
Janni Pedersen var en af TV 2-medarbejderne, der stod frem i dokumentarserien "MeToo: Sexisme bag skærmen".
Janni Pedersen i 2022
Af /Ritzau Scanpix.

I januar 2021 standsede TV 2-ledelsen produktionen af en dokumentar om MeToo på danske arbejdspladser, efter at det havde vist sig, at den især handlede om kanalen selv. Dokumentaren blev efterfølgende overtaget af produktionsselskabet Impact TV, der i samarbejde med dagbladet Information producerede tre udsendelser med titlen “MeToo: Sexisme bag skærmen”, som første gang blev vist på Discovery Plus i november 2021. I dokumentaren fortalte en række tidligere og nuværende kvindelige ansatte på TV 2 om nedgøring af kvinder og om seksuelle overgreb, især på TV 2’s nyhedsredaktion i Odense i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne. Forløbet førte til en omfattende debat om ledelsens ansvar for at bekæmpe og forebygge sexisme og seksuel chikane.

Også DR kom i søgelyset. En unavngiven chef stoppede efter klager fra 40 medarbejdere, og en radiovært blev fyret efter anklager om seksuelt grænseoverskridende adfærd samt trusler og mobning i bredere forstand. Ti tidligere journalistpraktikanter fortalte om sexistiske og krænkende oplevelser, og DR’s ledelse blev kritiseret for ikke at håndtere klager over seksuel chikane.

MeToo på Ekstra Bladet og BT

Ekstra Bladets chefredaktør blev kritiseret for i årevis at have overhørt klager over seksuelle krænkelser, før en grænseoverskridende leder blev fyret, og 46 tidligere journalister stod frem med historier om sexisme og krænkelser. På BT trak ansvarshavende chefredaktør Michael Dyrby sig i december 2021 i kølvandet på hans håndtering af en sag om studentermedhjælpere på bladet og som følge af hans fortid på TV 2.

MeToo-sager i dansk politik

Under den anden MeToo-bølge i Danmark blev det politiske system rystet af flere sager, som fik stort gennemslag i medierne og i den offentlige debat. Et resultat af debatten blev en præcisering af, at ansvaret for at forhindre seksuelle krænkelser lå hos partiledelserne. Blandt de nye tiltag i partierne er etablering af uafhængige hotlines og nye retningslinjer for sagsbehandling, ligesom flere partier har udarbejdet en “samværspolitik” for omgangsformer i partiet.

Responsen fra vælgerne er et vigtigt aspekt for de politiske partier. Både når MeToo-sager handler om deciderede lovbrud, og når de handler om brud på sociale spilleregler, kan de påvirke vælgernes tillid til partierne og politikerne.

Allerede i 2017 fortalte Sonja Marie Jensen, et 22-årigt socialdemokratisk byrådsmedlem i Nyborg, i pressen, hvordan hun i byrådsarbejdet var udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser og ”klap i numsen”. Også i 2017 udgav den tidligere praktikant Susan Simonsen bogen ”Det underdanige og det magtfulde” om sexisme og krænkende kultur på Christiansborg. Begge satte de fokus på de unge kvinders sårbarhed i politik i relation til magtfulde mænd. Men begge blev mødt med skepsis.

Styrken i det kollektive oprør

Under MeToos anden bølge i Danmark blev det åbenlyst, hvilken styrke der lå i det kollektive oprør. 322 navngivne kvinder fra otte forskellige politiske partier krævede i et stort opråb den 26. september 2020 en kulturændring i de politiske partier. Initiativtagerne var fire yngre politikere: Freja Fokdal (Radikale), Maria Gudme (Socialdemokratiet), Camilla Søe (Venstre) og Sigrid Friis (Radikale). Opråbet blev trykt på forsiden af Politiken og var ledsaget af 79 anonyme vidnesbyrd om krænkelser skrevet under hashtagget #EnBlandtOs. Avisen kendte deres identitet.

Partiledernes svar i samme avis afspejlede en begyndende vending i debatten, idet de alle gav udtryk for, at dette ikke var individuelle problemer, men udtryk for en usund politisk kultur.

Navngivne politikere måtte trække sig

Flere mænd blev nu nævnt ved navn, og flere kendte politikere måtte trække sig efter MeToo-sager. Den radikale leder Morten Østergaard, som selv stod i spidsen for partiets indsats mod seksuel chikane, måtte trække sig den 7. oktober 2020 efter flere anklager mod ham for seksuel chikane. Ved sin afgang beklagede Morten Østergaard sin opførsel.

Overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet Frank Jensen trak sig den 19. oktober 2020. Forud var gået hektiske interne partiforhandlinger på baggrund af både ældre og nyere anklager mod Frank Jensen for grænseoverskridende adfærd over for kvinder, bl.a. under fester på Københavns Rådhus. Dagen før havde partiet udtalt opbakning til Frank Jensen, som stod frem og beklagede, at han havde været del af en ”machokultur”, men at der nu skulle ryddes op. Men allerede dagen efter måtte han trække sig fra begge poster. Han udtalte støtte til MeToo, ”men jeg siger, at man skal passe på med jagten. Det er ikke en retsstat værdigt” (Berlingske, 20. oktober 2020).

Efter at flere kvinder havde anklaget det mangeårige folketingsmedlem Naser Khader for grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser over en flerårig periode, besluttede Det Konservative Folkepartis ledelse efter en advokatundersøgelse at ekskludere Khader, og samtidig besluttede Khader selv at forlade partiet i juni 2021. Khader afviste på Facebook beskyldningerne. ”Ingen har politianmeldt mig for noget, og jeg er overbevist om, at ingen af sagerne holder i retten – det vil tiden vise”.

I april 2023 gik Jon Stephensen, kulturordfører for partiet Moderaterne, på orlov efter omtale af flere krænkelsessager.

Overgreb i de politiske ungdomsorganisationer

Ungdomspartiernes og ungdomsorganisationernes tolerancetærskel ser ud til at være lavere, end den er hos moderpartierne. I løbet af oktober 2022 kom der flere vidnesbyrd om krænkelser, bl.a. i Jyllands-Posten den 17. og 18. oktober. En større TV 2-dokumentar om overgreb i de politiske ungdomsorganisationer, som sendtes den 22. oktober, pegede på seksuel chikane som et demokratisk problem, idet partikulturen i sig selv kunne afholde unge kvinder fra at deltage i det politiske arbejde.

To undersøgelser af kommunalpolitikernes vilkår, foretaget op til kommunalvalget 2021 af Institut for Menneskerettigheder og af KVINFO i samarbejde med Amnesty International, viste, at kvindelige politikere i langt højere grad end deres mandlige kolleger er udsat for seksuel chikane i de sociale medier på grund af deres køn.

I sin kommentar til MeToo-debatten skrev Ritt Bjerregaard, som sammen med Inge Fischer Møller og Helle Degn kom ind i Folketinget ved valget i 1971 med en profil som unge veluddannede og selvbevidste kvinder: ”Min generation kendte til kulturen, og vi advarede kvinder mod de værste typer, men vi gjorde ikke noget ved krænkerne. Vi beskyttede os bare som kvinder så godt, vi kunne. Det nye og afgørende er den unge generation, der vil have overgrebene og magtmisbrugene afskaffet.” (Politiken den 28. oktober 2020.)

Danske mediers dækning af MeToo

Sammenligninger af den danske og den svenske offentlige MeToo-debat har vist, at den svenske debat var langt mere omfattende end den danske i de første år. Danske mediers dækning var også langt mere kritisk over for MeToo end den svenske. Det første år havde syv ud af ni danske medier dobbelt så mange negative som positive historier i deres Facebookopdateringer med konklusioner om blodrus, heksejagt på mænd og folkedomstol. Især Jysk Fynske Medier var på lederplads skarpe kritikere af MeToo.

De danske mediers tilgang blev under anden bølge mere positiv og nuanceret i balanceringen af historierne, og en analyse af mediedebatten foretaget af forskere fra Roskilde og Malmö Universitet konkluderede, at det skulle handle om medierne selv, før de tog sexisme seriøst.

Navngivning af krænkere

Overalt, også i Danmark, blev det debatteret, om krænkede, der stod frem, burde offentliggøre navnet på deres krænker eller ej.

Sonja Marie Jensen blev anklaget for, at hun ved ikke at nævne navne bidrog til, at hele byrådet kom under anklage. Sofie Linde fik samme type kritik: At resultatet blev en heksejagt på alle mandlige TV-ledere. Svaret fra de MeToo-aktive var, at man ønskede at vise, at de mange krænkelser er et strukturelt problem, ikke et individuelt, og at seksuelle krænkelser ofte handler om magt og magtmisbrug.

Andre indtog den modsatte position. Navngivning bidrog uden tvivl til mediernes store interesse og dermed til spredning af debatten, som i tilfældene med filmproducer Harvey Weinstein og skuespiller Bill Cosby i USA, TV-værten Zhu Jun i Kina, i Australien den oscarvindende skuespiller Geoffrey Rush, og i Sverige Jean-Claude Arnault, en kulturprofil med nær tilknytning til Det Svenske Akademi. Anklager mod navngivne, kendte personer har i flere tilfælde ført til spektakulære retssager. Af de her nævnte er Arnault, Weinstein og Cosby senere blevet dømt for voldtægt og grove krænkelser af yngre kvinder.

Effekter af MeToo

På baggrund af MeToo-bevægelsen fik seksuel chikane og uligestilling mellem kønnene fra 2017 og fremefter en omfattende omtale i danske medier og gav nyt liv til den danske ligestillingsdebat efter flere årtiers stilstand.

Diskursen om sexchikane og sexisme bredt forstået gik på meget kort tid fra at være omgærdet af en tavshedskultur til at være et stort debatemne over det meste af verden. I Danmark viser undersøgelser, at langt de fleste har hørt om debatten, og omkring en tredjedel af den mandlige befolkning siger ifølge en undersøgelse, at de selv er blevet mere opmærksomme på ikke at overskride andres grænser.

MeToo-bevægelsens gennemslag har varieret i forskellige lande afhængig af den eksisterende feministiske infrastruktur, dvs. feministiske organisationers styrke og institutionalisering, af fagbevægelsens engagement samt af responsen i medierne og fra politikerne.

I mange lande har MeToo ført til ny eller som i Danmark skærpet lovgivning. Ligebehandlingsloven blev ændret i 2019, hvor man lagde op til højere godtgørelser i sager om seksuel chikane, og det blev slået fast, at tonen på arbejdspladsen ikke i sig selv kan være en begrundelse for at tillade seksuel chikane.

I 2023 blev loven justeret igen med tilpasning af lovgivningen til en trepartsaftale fra marts 2022. Her blev indsatsen mod seksuel chikane styrket, og arbejdsgivernes og medarbejdernes ansvar og pligter præciseret. Desuden blev rettigheder for praktikanter og elever, der udsættes for seksuel chikane, styrket. I december 2021 vedtog Folketinget en samtykkelov, der gjorde det strafbart at have samleje med en person, der ikke giver samtykke.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Litteratur

  • Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín (2017): Seksuel chikane på arbejdspladsen. Faglige, politiske og retlige spor. Aalborg Universitetsforlag.
  • Camilla Møhring Reestorff (2019): “Lektor: Danske medier underminerer #MeToo i jagten på hurtige klik.” 6. januar. Videnskab.dk.
  • Jannie Møller Hartley og Tina Askanius (2020): “Heksejagt eller revolution? En analyse af mediedækningen af #MeToo i Danmark og Sverige”, Samfundsøkonomen nr. 1.
  • Camilla Søe og Maria Gudme (2022): Feministisk kampskrift. Mod, magt & MeToo. Alpha.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig