Bilinga
Blade af træet Nauclea diderrichii (bilinga) i DR Congo.
Af /flickr.
Licens: CC BY NC 2.0

Bilinga er veddet fra træet Nauclea diderrichii, der er hjemmehørende i det vestlige Afrika. Det er et op til 50 m højt træ, som tilhører krapfamilien (Rubiaceae).

Faktaboks

Også kendt som

Latinske synonymer: Sarcocephalus diderrichii, Sarcocephalus trillesii, Nauclea trillesii

Engelsk: Brimstone tree, African peach

Fransk: Acajou jaune d’Afrique, acajou jaune du Gabon, acajou jaune du Congo

Oprindelse og geografisk udbredelse

Nauclea diderrichii er udbredt i tropisk Afrika, fra Guinea og Sierra Leone mod øst til Uganda og sydpå til Angola. Arten er hyppigt plantet i tropisk Afrika og er også blevet plantet i forsøg i Brasilien, Peru, Fiji og Vanuatu.

Slægten Nauclea omfatter omkring 10 arter, hvoraf fire forekommer i tropisk Afrika og resten i Asien.

Træets vækst

Bilinga
Den lysebrune til grålige bark hos Nauclea diderrichii er skællet og fladt sprækket. Foto fra Liberia.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Bilinga er et stedsegrønt eller løvfældende træ, der kan blive op til 50 m højt. Træet er grenløst i op til 30 meters højde. Det har en lige, cylindrisk vækst og kan opnå en diameter på op til 150 (–180) cm. Det har lave eller ingen brætrødder.

Barkoverfladen skællet, fladt sprækket i længderetningen, lysebrun, grålig, gullig eller brunlig orange. Den indre bark er fibrøs, hvid til lysegul, men bliver lysebrun til gulligbrun og klæbrig ved eksponering. Kronen er afrundet med skruestillede grene, ofte vandrette.

Træets ved

Kerneveddet er orange eller gyldengult undertiden med lyserøde striber, mørkere ved eksponering og tydeligt afgrænset fra det op til 5 cm brede, hvide til lysegule, lyserøde eller grå splintved.

Kornet er normalt sammenlåst eller uregelmæssigt, tekstur moderat groft til groft. Træet er skinnende, og kvartsavede overflader har et stribet mønster. Det er holdbart, slidstærkt og med gode styrkeegenskaber, især hvad angår statiske påvirkninger.

Tømmerets modstandsdygtighed

Bilingatømmer er modstandsdygtigt over for angreb af svampe, termitter, borebiller (Anobium spp.) og pæleorm, men splintveddet kan være modtageligt over for angreb fra vedborebiller (underfamilien Platypodinae) og splintvedbiller (underfamilien Lyctinae).

Kerneveddet er ret nemt at behandle med konserveringsmidler ved trykimprægnering, ligesom splintveddet er gennemtrængeligt for konserveringsmidler.

Tilstedeværelsen af alkaloider i træet kan forårsage allergiske reaktioner og kan have alvorlige negative virkninger på træarbejdernes helbred, nogle gange endda med døden til følge.

Bearbejdning af bilinga

Træet er mellemvægtigt til tungt med en massefylde på 670–910 kg/m³ ved 12 % fugtindhold. Kvartssavet materiale tørrer godt, med lidt vridning eller kastning, men fladsavet materiale kan vise meget kastning og spaltning med nogle gange alvorlig forvrængning.

Tørring af træet

Lufttørring skal udføres langsomt og forsigtigt. Plader på 2,5 cm tykkelse tager omkring ni uger at lufttørre fra friskt til 19 % fugtindhold, og brædder på 4 cm tykkelse tager omkring 20 dage at ovntørre fra friskt til 15 % fugtindhold.

Skrumpningshastighederne er moderate til høje, fra grøn til ovntør 3,7-6,3 % radial og 6,2-9,2 % tangentiel. Når træet er tørt, er det nogenlunde stabilt i brug.

Træet er stærkt og moderat hårdt til hårdt. Ved 12 % fugtindhold er brudmodulet 85–166 N/mm², elasticitetsmodul 10.490–14.660 N/mm², kompression parallelt med korn 52–78 N/mm², forskydning 8,5–17 N/mm², spaltning (7) –)12–24 N/mm, Janka sidehårdhed 5790–7260 N, Janka endehårdhed 7140–9160 N og Chalais-Meudon sidehårdhed 3,0–8,6.

Savning og høvling af tømmer

Tømmeret saves og fungerer ret godt med både hånd- og værktøjsmaskiner; der ses normal sløvning af savtænder og skærekanter. Ved savning anbefales langsom fremføring og en vinkel på 17°.

Ved høvling anbefales en 10° skærevinkel for at undgå opsamling af kvartsavet materiale.

Polering af tømmer

Tømmeret polerer godt, når der bruges spartelmasse. Det tager godt imod skruer, men har en lille tendens til at flække ved sømning, og derfor tilrådes forboring. Den tager godt imod voks, maling og lak. Limegenskaberne er gode, men dampbøjningsegenskaberne er dårlige. Træet skærer let efter passende dampning. Det har en høj holdbarhed med en forventet levetid på op til 50 år.

Anvendelse af bilinga-træ

Bilinga
Finér af bilingatræ.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Bilinga anvendes til gulve, sveller og skibsbygning samt til konstruktioner i vand. I Ghana er tømmeret fra Nauclea diderrichii det mest populære tømmer til udskæring af mortere, men det bruges også til pæle, minerekvisitter, møbler og trætønder. I Nigeria bruges det til trommer, stolper, døre, stole og værktøj.

I andre lande bruges det også til udskæring af skulpturer og udhulede kanoer. I DR Congo var der allerede i slutningen af 1800-tallet en vis efterspørgsel efter møbler af bilinga.

Tømmeret i byggeri

Tømmeret, der forhandles som 'bilinga', 'opepe' eller 'badi', er velegnet til tungt byggeri (inklusive broer, havnearbejder og underjordiske konstruktioner), tunge gulve, snedkerarbejde, indvendig trimning, bådebyggeri, køretøjskarosserier, jernbanesveller, sportsartikler, legetøj, nyheder, landbrugsredskaber, drænbrædder, drejning og finér.

Det bruges også til fremstilling af kanoer, som brænde og til produktion af trækul.

Øvrige anvendelser

Bilinga
Frugter af træet Nauclea diderrichii.
Af /flickr.
Licens: CC BY NC 2.0

Frugtkødet er spiseligt, men ikke meget spist og bruges hovedsagelig til føde ved hungersnød. I Nigeria fodres bladene til husdyr. Roden, barken og træet bruges til at lave et gult farvestof.

Nauclea diderrichii er et godt skyggetræ, der bruges til afgrøder såvel som andre tømmertræer. Det er også meget udbredt i lokal traditionel medicin. Rødderne er krediteret med vanddrivende egenskaber og bruges til behandling af anæmi. Bark-afkog indtages i Sierra Leone og Ghana mod mavepine og malaria, og anvendes til fodbad efter lange gåture. I Côte d'Ivoire bruges barken nogle gange til at behandle feber og gulsot.

I Nigeria bruges barkpræparater mod feber og malaria og som antiperiodisk, appetitvækker og vanddrivende middel. I Gabon drikkes en bark-infusion mod feber. I Congo tages indtages barkafkog eller bladpulpen gnides ind i huden til behandling af feber, maveproblemer, gonorré og menstruationsproblemer, mens en bark-infusion tages som middel mod indvoldsorm. I DR Congo drikkes barkafkog til behandling af leverbetændelse (hepatitis) og drikkes eller bruges som vask mod fnat (scabies) og andre hudparasitter.

I forskellige lande drikkes bladinfusioner, bladafkog og bladpulp eller bruges i vaske, bade eller salver til behandling af feber. I Guinea anvendes bladpræparater på tumorer. I Sierra Leone drikkes bladafkog mod diarré og som vask til behandling af mæslinger. Den modne frugt (en frugtstandssamfrugt også kendt som African peach) spises som hostemedicin i Sierra Leone.

Bæredygtighed

Nigeria har ansøgt om at få denne tømmerart omfattet af CITES Bilag 3 regulativet. Bilag III er en liste over arter, der er inkluderet efter anmodning fra en part, som allerede regulerer handelen med arten, og som har brug for samarbejde fra andre lande for at forhindre uholdbar eller ulovlig udnyttelse.

International handel med enheder af arter opført i dette tillæg er kun tilladt mod fremvisning af de relevante tilladelser eller certifikater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig