Pæleorme er en familie af træborende, marine muslinger. Kropsformen er stærkt forandret som tilpasning til den borende levevis. Skalhalvdelene er små, tre-fligede, og deres skarpe rande er tæt besat med små tænder. Kun muslingens forende dækkes af skallen. Kappen er forlænget bagud til et ormelignende rør, der afsondrer kalk langs boregangens inderside. Pæleorm borer i træet ved at vrikke skallen, så de små tænder rasper et fint savsmuld løs. Dette ædes af muslingen, der lever af træets cellulose og desuden af plankton, der filtreres fra åndingsvandet vha. cilier på gællerne.

Faktaboks

Også kendt som

Teredinidae

Pæleorm har især i tidligere tider forårsaget store ødelæggelser af trækonstruktioner i havvand. I træskibenes tid sejlede man langt op ad floder, så pæleormene blev slået ihjel af det ferske flodvand. I det meste af Østersøen kan gamle skibsvrag som Vasa (sank i 1628) være velbevarede, fordi saltholdigheden her er for lav for bl.a. pæleorm. I vore dage imprægneres træ, der skal bruges til fx bolværker og høfder, for at modvirke angreb af pæleorm og andre borende organismer.

Pæleorm er hurtigtvoksende og har en stor forplantningsevne. En hun kan gyde op til 1 mio. æg. Larverne er først fritsvømmende og sætter sig så fast på træ og begynder at bore. Først bores en kort gang vinkelret på træets overflade; efterhånden drejer pæleormen sig, så boregangen bliver parallel med overfladen. Kun ånderørene stikker ud gennem åbningen, der kan lukkes med et par kalkplader. Boregangen er bredest i bunden, mens åbningen er ganske lille. Det kan derfor være svært at afgøre, hvor alvorligt et angreb af pæleorm er.

I danske farvande findes tre arter, hvoraf kun en, Teredo navalis, findes i de indre farvande indtil den vestlige del af Østersøen. Dens gange er op til 45 cm lange og ca. 6 mm i diameter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig