anæmi

Anæmi, tilstand, hvori organismens samlede mængde af det røde blodfarvestof (hæmoglobin) er nedsat. Tilstanden fører til nedsat kapacitet af ilttransporten med risiko for iltmangel i organismens væv, hvilket hjerne og hjerte er særlig følsomme overfor. Dette viser sig ved træthed, svimmelhed, besvimelsestendens og især hos ældre ved hjertekrampe (angina pectoris) og smerter i lægmuskulaturen ved gang.

Faktaboks

Etymologi: Ordet anæmi kommer af græsk anaimia, af a- og afledning af haima 'blod'.
Også kendt som: blodmangel

Organismen forsøger at udligne den nedsatte ilttransportkapacitet ved at øge blodgennemstrømningen. Det sker ved, at hjertet slår kraftigere og hyppigere, hvilket især ved anstrengelser kan føre til hjertebanken og åndenød.

Anæmi kan skyldes blødning, nedsat produktion af røde blodlegemer eller for kort levetid af de røde blodlegemer.

Blødningsanæmi

Blødningsanæmi opstår pga. blødning, der oftest stammer fra mave-tarm-kanal eller livmoder; den er enten så kraftig, at knoglemarvens produktion af røde blodlegemer ikke slår til, eller så langvarig, at knoglemarven efterhånden kommer til at mangle jern, som er nødvendigt for produktionen af hæmoglobin. Større akutte blødninger behandles med blodtransfusion, mindre med jerntabletter. Se også blod.

Nedsat produktion af røde blodlegemer

Produktionen foregår i knoglemarven og forudsætter dels, at denne er normalt fungerende, dels at den har de nødvendige råstoffer til rådighed, dvs. jern, vitamin B ₁₂ og folinsyre. Hvis knoglemarvens funktion er nedsat eller evt. ophørt, vil produktionen af hvide blodlegemer og blodplader som regel også være nedsat (aplastisk anæmi), således at der ud over anæmisymptomer vil være øget risiko for infektioner og blødninger; denne tilstand kan være medfødt eller erhvervet og da oftest udløst af påvirkning med kemikalier (herunder lægemidler), ioniserende stråling eller virusinfektioner. I mange tilfælde kender man dog ikke årsagen. Sværere tilfælde hos yngre personer behandles med knoglemarvstransplantation.

Jernmangelanæmi

Jernmangelanæmi opstår, når organismen ikke har tilstrækkeligt med jern til at opretholde en normal produktion af røde blodlegemer, idet jern indgår som en nødvendig bestanddel i hæmoglobin. Den er både i Danmark og på verdensplan langt den hyppigste anæmiform og forårsages oftest dels af et øget tab af jern i form af blødning — samtidig med et for sparsomt jernindhold i kosten — dels af utilstrækkelig optagelse af dette i mave-tarm-kanalen; endelig kan øget behov for jern (især i forbindelse med opvækst og graviditet) også spille ind.

Behandlingen består i opsporing og behandling af den tilgrundliggende årsag samt tilførsel af jern i tabletform. Den specielle form svangerskabsanæmi skyldes, at den gravide dels skal øge sin egen blodmængde med ca. 30 %, dels skal afgive de nødvendige stoffer til fosterets vækst og udvikling, hvorfor den gravides behov for blandt andet jern og folinsyre er øget. Hvis dette behov ikke tilgodeses, vil moderen udvikle anæmi. Gravide anbefales derfor sædvanligvis forebyggende behandling med både jern og folinsyre.

Mangel på vitamin B12 eller folinsyre

Både vitamin B12 og folinsyre er nødvendige for en normal DNA-syntese. Ved mangel bliver DNA-syntesen defekt, hvilket ændrer knoglemarvens mikroskopiske udseende, så de røde blodlegemers forstadier bl.a. bliver større end normalt (megaloblastære).

Ved mangel på vitamin B₁₂ kan der ud over anæmisymptomer ses neurologiske symptomer i form af føleforstyrrelser og i mere fremskredne tilfælde lammelser. Vitamin B₁₂ findes kun i dyriske produkter (inkl. æg og mælk). For at kunne optages i den sidste del af tyndtarmen skal vitamin B₁₂ (extrinsic factor) bindes til et specielt protein (intrinsic factor), der produceres i mavesækken. Mangel på vitamin B₁₂, der fører til megaloblastær anæmi, kan derfor ses ved medfødt mangel, såkaldt anæmia perniciosa, eller erhvervet mangel på intrinsic factor (fx efter fjernelse af mavesækken) samt ved sygelige tilstande i den sidste del af tyndtarmen, hvor de specifikke bindingssteder for optagelsen af vitamin B₁₂ normalt findes. Behandlingen må derfor bestå i tilførsel af vitamin B₁₂ uden om mave-tarm-kanalen, dvs. som indsprøjtning.

Mangel på folinsyre, der udelukkende findes i frugt, grøntsager og lever, kan opstå pga. mangelfuld ernæring (fx hos alkoholikere), ved sygdomme i mave-tarm-kanalen, der vanskeliggør optagelsen af folinsyre, samt ved øget behov, hvilket især ses ved graviditet og ved andre tilstande med øget celleproduktion (fx hæmolytiske anæmier, kræftsvulster m.m.). Ved en mangelfuld tilførsel af folinsyre i forhold til behovet indtræder symptomerne herpå relativt hurtigt, da der kun er meget små depoter af folinsyre i organismen. Behandlingen består sædvanligvis i tilførsel af folinsyre i tabletform.

Hæmolytisk anæmi

Hæmolytisk anæmi er anæmi pga. nedsat levedygtighed af de røde blodlegemer. De røde blodlegemers normale levetid er ca. 120 døgn, men anæmi pga. nedsat levetid for disse optræder først, når knoglemarvens forsøg på at udligne dette med en øget produktion ikke længere slår til.

Hæmolytisk anæmi kan være medfødt med en eller flere defekter i de røde blodlegemers cellevæg (fx hereditær sfærocytose), i cellens stofskifte eller i opbygningen af globindelen af hæmoglobinmolekylet (hæmoglobinopatier). Medfødt hæmolytisk anæmi ses oftest som arvelig sygdom hos personer med oprindelse i Afrika eller Asien. Hos nordeuropæere vil den hæmolytiske tilstand oftest være erhvervet, hvor beskadigelsen af blodlegemerne enten forårsages af antistoffer i blodplasmaet (immunhæmolyse), af kemiske stoffer eller af sygdomme i blodkarrene, hvor blodkarrene rent mekanisk beskadiges, såkaldt mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi.

Da den øgede destruktion af de røde blodlegemer især finder sted i milten, vil denne ofte blive forstørret ved de mere kroniske former af hæmolytisk anæmi.

I forbindelse med en række mere kroniske lidelser som fx kronisk leddegigt ses ofte en moderat anæmi, der skyldes nedsat produktion af røde blodlegemer. Da produktionen bl.a. afhænger af hormonet erythropoietin, der dannes i nyrerne, kan en stærkt nedsat nyrefunktion også føre til anæmi. Denne kan behandles med tilførsel af erythropoietin.

Endelig ses anæmi som led i kræftsygdomme, især hvis disse (fx leukæmier) opstår i eller spreder sig til knoglemarven og dermed hindrer dennes normale funktion.

Læs også om anæmi hos husdyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.