kerneved

Artikelstart

Kerneved, det centrale, ofte farvede ved i visse træer og buske. Kerneveddet dannes, når veddets levende celler dør, og biprodukter fra stofskiftet, forskellige garve- og gummistoffer eller harpiks, imprægnerer alle celler. Det er derved tungere og mere modstandsdygtigt mod angreb af insekter, svampe og andre mikroorganismer og er oftest mørkere og skarpt afgrænset fra det omgivende splintved.

Kernevedszonen øges i takt med stammens alder, mens splintvedszonens bredde holder sig ret konstant.

Kerneved findes fx hos fyr, taks, kirsebærtræ, eg, ask, elm, palisander, mahogni og teaktræ. Hos ibenholt er kerneveddet helt sort, og det omgivende splintved ganske lyst. Kerneved af lærk er meget anvendt til pæle o.l., der har forbindelse med jord. Nogle træer danner ikke kerneved, fx birk, bøg og rødgran.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig