gulsot

Gulsot, icterus, gulfarvning af hud og slimhinder, ofte tidligst synlig i øjets hvide bindehinde. Gulsot skyldes øget mængde galdefarvestof (bilirubin) i blodet, hvorfra det aflejres, især i bindevæv. Galdefarvestof er et normalt nedbrydningsprodukt af de røde blodlegemers hæmoglobin, som ikke kan genbruges, men udskilles gennem leveren og galden.

Forskellige sygelige tilstande medfører gulsot, således øget nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolyse), som bl.a. forekommer ved malaria; nedsat leverfunktion, fx på grund af leverbetændelse eller skrumpelever; og afløbshindring i galdevejene på grund af en sten eller en svulst.

Gulsot medfører mørkfarvning af urinen på grund af øget indhold af galdefarvestof, mens afføringen bliver lys, hvis årsagen er lever- eller galdevejslidelse, som hindrer udskillelsen til tarmen. Aflejringen af bilirubin i vævene er ofte uskadelig, men den ledsagende ophobning af galdesyresalte (se galde) kan medføre hudkløe.

Gulsot hos nyfødte

Ca. 25% af alle nyfødte børn får gulsot, fordi bilirubin udskilles langsommere i de første leveuger. I nogle tilfælde kan gulsoten skyldes for hurtigt henfald af røde blodlegemer hos barnet (se blodsygdomme). Hvis koncentrationen af bilirubin i blodet bliver for høj, kan det i værste fald skade hjernen (kernicterus), navnlig hos for tidligt fødte børn. Dette kan forhindres ved lysbehandling eller i alvorligere tilfælde ved udskiftningstransfusion.

I sjældne tilfælde kan gulsot skyldes en medfødt sygdom i lever eller galdeveje. I så fald bliver afføringen hvidlig, urinen mørk, og barnets hudfarve grumsetgul.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig