antropologi (Antropologi)

Antropologi. En af 1600-t.s opdagelsesrejsende, Johan Nieuhof, udforskede områder i Sydamerika, Mellemøsten og Asien og beskrev i detaljerede optegnelser befolkningen. Hans optegnelser blev udgivet i Amsterdam i 1682; dette kobberstik stammer fra Collection of Voyages, 1756. På stikket ses indbyggere fra den persiske by Gamron. Efter en nøjagtig beskrivelse af byen og dens befolkning (erhverv, klædedragt, sædvaner og skikke m.m.) oplyser Nieuhof, at her tilbeder man hellige mænd, de såkaldte Geogys, som ses siddende på vejen i skrædderstilling. De klipper aldrig deres negle. Nogle af dem har lange lokker hængende ned ad ryggen, mens andre aldrig rager deres skæg, hvilket får dem til mere at ligne djævle end mænd. De ser aldrig direkte på andre mennesker, men kaster på en frygtindgydende måde blikket opad mod solen.

.

Antropologi (Antropologi), Antropologi bruges efterhånden mest som en kortere betegnelse for kulturantropologi og socialantropologi, hvis emne er mennesket som kultur- og samfundsvæsen; som sådan har betegnelsen antropologi i nogen grad afløst fagbetegnelsen etnografi.

I den mest almindelige betydning på dansk er antropologi en videnskabsgren, der placerer sig mellem samfundsvidenskab og humaniora. Den studerer samspillet mellem sociale forhold og kulturelle forestillinger i såvel et lokalt som et globalt perspektiv. Lokalt studeres kultur og identitet gennem et langvarigt etnografisk feltarbejde, hvor etnografen i et år eller mere lever sig ind i en anden forestillingsverden. Tidligere fandt etnografiske feltarbejder kun sted uden for Europa, men foretages nu i hele verden, også i vestlige samfund, herunder Danmark.

Antropologiens rødder findes blandt de klassiske traditioner i Europa, hvor rejsende og filosoffer, som havde bemærket kulturelle forskelle, begyndte at spekulere over deres oprindelse og særegenheder. Som særligt fagområde tog antropologien dog først form efter de store opdagelsesrejser og oplysningstiden, hvor (gen-)opdagelsen af "de andre" skulle systematiseres. Som egentlig videnskab er den endnu yngre, idet det først var i sidste halvdel af 1800-t., at "samfund" og "kultur" som sådan blev underkastet selvstændig analyse. Denne analyse var enten evolutionistisk (især i England) eller systemisk (i Frankrig). I begge tilfælde forsøgte antropologien at lægge sig op ad naturvidenskabens søgen efter lovmæssigheder. Denne bestræbelse forlod gradvis faget i første halvdel af 1900-t., hvor antropologi blev stærkt markeret som en humanistisk disciplin.

Siden har antropologi udviklet sig fra at være studiet af mere eller mindre isolerede og fjerne kulturer til en omfattende videnskab om sociale og kulturelle processer i hele verden. Som sådan har faget en voksende indflydelse på samfundstænkningen generelt, samtidig med at det har bibeholdt sit grundlag i konkrete undersøgelser af enkeltlokaliteter og af disses særlige sociale forhold og kulturelt varierende temaer.

Fælles for de antropologiske undersøgelser er bestræbelsen på at opretholde et helhedsperspektiv (holisme) på studieobjektet, uanset hvordan dette i øvrigt er defineret. Det indebærer, at man altid lægger vægt på den større sammenhæng, som emnet indgår i, hvad enten der er tale om et ritual, en myte, kønsforhold, økonomi eller magtforhold. Sådanne forhold kan aldrig forklares isoleret.

Et andet væsentligt element i den antropologiske forskning er den vægt, der lægges på kvalitative (i modsætning til kvantitative) undersøgelsesmetoder. Det indebærer, at man må forsøge at sætte sig ind i lokale forestillinger om verden frem for at ordne og tælle verdens bestanddele ud fra ens egne begreber. Denne metode, som er baseret på feltarbejde, har ført til en metodisk kulturrelativisme og til langvarige debatter om rationalitet og/eller irrationalitet i forskellige kulturers omgang med verden. Antropologi har på denne måde bidraget til bevidstheden om den latente etnocentrisme i al kulturforskning.

Antropologiens bestræbelse er stadig at beskrive den kulturelle mangfoldighed i verden og fastholde forskellenes lokale betydning. Samtidig søger den dog at nå frem til en mere generel forståelse af sociale og kulturelle vilkår, som kan omsættes i praktisk handling — fx på udviklings- og bistandsområdet — og i en større forståelse for kulturel kompleksitet og pluralisme. Gennem sine konkrete undersøgelser af enkelte folk eller grupper og deres forskellige måder at forstå verden på bidrager antropologi således til en udvidet, dvs. global, forståelse for menneskets kulturelle vilkår og potentiale.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig