Vojvodina

Artikelstart

Vojvodina, nordligste provins i Serbien med grænser til Ungarn, Rumænien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina; 21.506 km2, 2 mio. indb. (2003), heraf 54% serbere, 20% ungarere og resten bl.a. vlacher, kroater, slovakker, rutenere og rumænere.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Vojvodina kommer af serbisk 'hertugdømme', af vojvoda 'hertug'.

De største byer er provinshovedstaden Novi Sad, Subotica, Sremska Mitrovica og Pančevo. Landskabet er en fortsættelse af Den Ungarske Slette, og her i "Serbiens kornkammer" dyrkes majs, hvede, sukkerroer, kartofler, vin, humle, hamp og peberfrugter, og der holdes kvæg, svin og får. Novi Sad og Pančevo er vigtige havne ved Donau, og ved sidstnævnte findes olieraffinaderier, kemisk industri, maskinkonstruktion samt tekstil- og fødevareindustri.

Historie

Området blev beboet af slaver fra 500-t. I 900-t. erobredes det af magyarerne, og det blev tilknyttet Ungarn. 1541-1718 var området under osmannisk kontrol. Mange serbere indvandrede i 1600- og 1700-t., ligesom et stort antal ungarere, tyskere og rumænere bosatte sig her.

Sin mest vidtgående selvstændighed i forhold til Ungarn havde provinsen 1848-60, men den blev siden integreret i Ungarn. 1918 blev Vojvodina overdraget til Jugoslavien. I 1941 blev den centrale og vestlige del indlemmet i Ungarn, men vendte tilbage til Jugoslavien i 1945. Det betydelige antal tyskere, der boede i området, flygtede eller blev fordrevet, og i stedet indvandrede serbere og montenegrinere. 1974-89 udgjorde Vojvodina en selvstyrende del af Serbien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig