Vojvodina | lex.dk – Den Store Danske

Vojvodina er den nordligste provins i Serbien med grænser til Ungarn, Rumænien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina; 21.506 km². Vojvodina har lidt over 1,7 millioner indbyggere (2022), hvoraf 54 % serbere, 20 % ungarere og resten bl.a. vlacher, kroater, slovakker, rusinere og rumænere.

Faktaboks

Etymologi: Navnet betyder 'hertugdømme' på serbisk, hvor det er en afledning af vojvoda 'hertug', der er samme slaviske ord som det russiske vojevoda 'hærfører; embedsmand'.

De største byer i Vojvodina er provinshovedstaden Novi Sad samt Subotica, Sremska Mitrovica og Pančevo. Landskabet er en fortsættelse af Den Ungarske Slette, og her i "Serbiens kornkammer" dyrkes majs, hvede, sukkerroer, kartofler, vin, humle, hamp og peberfrugter, og der holdes kvæg, svin og får. Novi Sad og Pančevo er vigtige havne ved Donau, og ved Pančevo findes olieraffinaderier, kemisk industri, maskinkonstruktion samt tekstil- og fødevareindustri.

Vojvodinas historie

Området blev beboet af slaviske folk fra 500-tallet. I 900-tallet erobredes det af magyarerne, og det blev tilknyttet Ungarn. I tidsrummet 1541-1718 var området under osmannisk kontrol. Mange serbere indvandrede i 1600- og 1700-tallet, ligesom et stort antal ungarere, tyskere og rumænere bosatte sig her.

Sin mest vidtgående selvstændighed i forhold til Ungarn havde provinsen i perioden 1848-1860, men den blev siden integreret i Ungarn. 1918 blev Vojvodina overdraget til Jugoslavien. I 1941 blev den centrale og vestlige del indlemmet i Ungarn, men vendte tilbage til Jugoslavien i 1945. Det betydelige antal tyskere, der boede i området, flygtede eller blev fordrevet, og i stedet indvandrede serbere og montenegrinere. Fra 1974 til 1989 udgjorde Vojvodina en selvstyrende del af Serbien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.