Puszta

.

Puszta

.

Den Ungarske Slette, kolossalt sletteområde i ca. 200 m højde sydøst for Budapest, der udgør ca. 50% af Ungarns areal. Sletten afgrænses mod vest af Donau og når mod øst ind i det tidligere Jugoslavien, Rumænien og Ukraine.

Faktaboks

Etymologi
Den Ungarske Slette hedder på ungarsk Nagyalföld, eller blot Alföld, Pusztaen.

Den Ungarske Slette gennemstrømmes af floden Tisza, som siden 1850'erne er blevet reguleret. Et omfattende kanalsystem dræner i dag området omkring floden, hvoraf hovedparten dyrkes med hvede, majs, solsikker, sukkerroer samt frugt, især abrikoser og æbler. Flere områder er udlagt som naturparker, bl.a. Hortobágy og Bugac.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig