Vesterborg Kirke

Kirkegården er udvidet mod syd og øst, og den er omgivet af mure af kløvede kampesten. Hovedindgangen er fra vest gennem en muret portal.

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et. På sydsiden er et våbenhus. Både langhuset og våbenhuset er opført i munkesten i den gotiske periode. Over koret er et lille tårn, en såkaldt tagrytter, fra starten af 1800-tallet.

Kirken står i dag gulkalket med røde, teglhængte tage.

Langhuset har tre fag, og koret har en tresidet østgavl. Den er taktfast inddelt ved samtidige, udvendige støttepiller. I koret har oprindeligt været en dør på sydsiden, ligesom der i skibet har været en dør mod syd og en mod nord. Som den eneste er syddøren i skibet stadig i brug, men dog i omdannet form, mens de andre er muret til. Samtlige fag, som ikke har haft dør, har oprindeligt haft vinduer, men heraf er kun bevaret rester i murværket. Pillen ved korets nordside er fra første færd udformet som trappehus.

Våbenhuset er en tilføjelse, som er kommet til indenfor samme periode. Den har gotiske dekorationer af savskifte, hvor teglstenen har hjørnet ud, trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Tagrytteren er opført mellem 1812 og 1815. Det er bygget i eg og har et ottekantet spir.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, hvælvede loft, som imidlertid ikke er det oprindelige.

Langhusets tagværk er fornyet, mens våbenhusets er oprindeligt.

I kirken blev der i perioden 1375-1425 udført kalkmalerier. Af disse står der et billede tilbage med et usædvanligt motiv i den østlige del af korets hvælv. Det fremstiller den såkaldte nådestol, som er en særlig varietet af treenigheden. I en regnbuefarvet mandorla, dvs. en mandelformet stråleglorie, sidder Gud Fader på en dobbelt regnbue. Fra hans hoved udgår sværd og lilje, og foran sig holder han et kors med Frelserens afsjælede legeme, der ligesom Faderen har. Mellem de to hoveder svæver helligåndsduen.

I kirken er middelalderen repræsenteret af den romanske døbefont af granit, som står på kirkegården ved indgangsporten.

Prædikestolen er fra sidste halvdel af 1700-tallet. Den er på fire fag. Felterne har arkader med ornamentik i ren renæssancestil. På hjørnerne står kanellerede pilastre, dvs. halvsøjler med lodrette riller.

Altertavlen fra 1805 er udført i malet træ, så det mimer marmor, såkaldt marmorering. I det store felt er et maleri fra 1794 af Nicolai Wolff. Det afbilder kvinderne ved graven.

Pulpituret, dvs. det ophøjede galleri, til orglet i skibets vestligste fag er fra 1800-tallet. Det hviler på to enkle piller og har brystværn af drejede, grønmalede balustre.

På vestvæggen hænger flere portrætmalerier fra 1800-tallet.

Kirkens bænke er enkle og fra nyere tid. De er malet, så de mimer egetræ, såkaldt ådring.

Døbefonten i koret i granit er fra 1942.

Indmuret i korets nordvæg er to mindetavler, som er fra 1686 og 1704.

I skibets nordvæg over det gamle dørsted er der indmuret flere mindetavler fra første halvdel af 1800-tallet. Blandt disse er en marmortavle over Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedmændene bag ophævelsen af stavnsbåndet. Han var gehejmestatsminister fra 1797.

I våbenhuset er der flere gravsten fra 1600- og starten af 1700-tallet, ligesom en gravsten er indmuret i skibets vestvæg.

På kirkegården er en længere række af monumenter fra perioden 1828-1886.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vesterborg Kirke på sogn.dk