Vester Vedsted Kirke

Kirkegården har gamle grænser til tre sider, mens der i nyere tid er foretaget en betragtelig udvidelse mod nord og nordøst. Afgrænsningen mod øst udgøres delvis af præstegårdens lade og et stykke murstensmur, og ellers er kirkegården omgivet af diger mod syd og sydøst og bevoksede skråninger til de andre sider. De nyere kirkegårdsafsnit er omgivet af hække. Kirkegårdens hovedindgang er en port ved præstegården mod øst.

Den store kirke består af et skib opført omkring 1175-1200, som er opført af tegl indvendigt, og en blanding af tufsten og tegl udvendigt, idet murværket dog er stærkt præget af senere ombygninger. Allerede omkring 1250 blev der tilføjet et nyt, større kor som afløser for et ældre med apsis, mens tårnet er fra 1300-tallet. Kirkens yngste overlevende tilbygning er sakristiet, som er fra slutningen af middelalderen. Tidligere har der været to generationer af våbenhuse, som dog i dag er revet ned.

På skibets nordside, som er den mindst påvirkede del af kirkens murværk, er der bevaret en oprindelig facadeudsmykning, hvor murede halvsøjler (lisener) opdeler muren i tre fag blændinger, dvs. dekorative murnicher, som øverst er afsluttet af en yngre, trappeformet frise. Ellers er der dog ikke bevaret mange oprindelige detaljer. Fx havde kirken oprindelig to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Begge disse døre er i dag muret til. Også alle de oprindelige vinduer er forsvundet.

Det nuværende kor er kirkens ældste tilbygning. Det stammer fra omkring 1250, hvor kirken synes at have gennemgået en større ombygning, sandsynligvis forårsaget af en brand. Koret, som er lidt bredere end det oprindelige, er bygget af tufsten, som i stor grad må være genbrugt fra det oprindelige kor. Af korets oprindelige vinduer kan man se et enkelt som udvendig niche på nordsiden og tre på østsiden, dog også kun som niche. En noget usædvanlig detalje ved koret er, at også det oprindeligt havde en dør mod nord og syd. Kor i middelalderen havde ellers sædvanligvis ikke døre, og i så fald var der kun én, mod syd. Begge disse døre er nu muret til, men kendes fra bygningsarkæologiske spor.

Yderligere bygningsarkæologiske spor på gavlen mellem koret og skibet taler for, at skibet efter branden i 1200-tallet må have stået som en ruin, mens det nye kor blev bygget. Da skibet så blev genopbygget, blev det også forhøjet en smule.

Tårnet vest for skibet stammer fra 1300-tallet, og har hele fem stokværk, dvs. etager. Sydsiden blev helt nyopført i 1700-tallet, undtagen den nederste etage, hvor der er skalmuring, hvilket også præger vestsiden. Nord- og østsiden fremstår derimod forholdsvis oprindelige. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, som siden senmiddelalderen har været delvist tilmuret. Siden 1847 har tårnrummet fungeret som våbenhus, og samme år blev indgangsdøren i vest derfor indsat. Øverst har tårnet et egnstypisk spir med en gavl i hvert verdenshjørne, som er udsmykket med hver tre høje blændinger.

Sakristiet er fra omkring år 1500 og er bygget af teglsten. Taggavlen er oprindelig og fint udsmykket med fem høje, spidse blændinger over et dobbelt savskifte, dvs. en række, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Nord for skibet har der tidligere eksisteret to generationer af våbenhuse. Det første var sandsynligvis fra middelalderen, men blev revet ned og erstattet i 1739. Det nye våbenhus blev revet ned i 1845-1847, da tårnrummet blev indrettet til våbenhus.

Kirkens tagværker er primært af egetræ og fra middelalderen. Mens korets tagværker er fra denne dels opførelsestid, er skibets lidt yngre, om end stadig middelalderlige. Tårnets tag er fra 1847, hvor spiret fik sin nuværende skikkelse.

Indvendigt er kirken foruden sine hvidkalkede vægge særligt præget af den fint afstemte farvesætning mellem inventaret og det dekorerede bjælkeloft i skibet. Koret står i kontrast med sit kalkmalede, hvælvede loft fra 1300-tallet.

Kalkmalerierne på korbuen og korhvælvenes ribber består af forskellige geometriske former og planteranker. De blev malet mellem 1914 og 1916, men efterligner overvejende kalkmalerier fra 1500-tallet.

Skibets loft har synlige bjælker, der blev fritlagt i 1915. Den nuværende dekoration på bjælkerne stammer fra denne tid og består af malede akantusranker. Under denne dekoration er der dog fundet spor af en rød marmorering fra midten af 1700-tallet.

På trods af flere brande i kirken, den alvorligste i 1845, er der bevaret en del middelalderligt inventar.

De ældste inventarstykker er den usædvanlige romanske døbefont, som er af arkadetypen, en klokke fra omkring 1225 og et vievandskar.

Kirken har haft flere middelalderlige altertavler, som nu er forsvundet. Der er dog bevaret en figurfrise fra den nederste del af en af altertavlerne, som er dendrokronologisk dateret til 1350-1375, som nu er genbrugt i den nuværende altertavle fra 1847.

Der er også bevaret en figur, der forestiller Anna Selvtredje fra en sidealtertavle fra middelalderens slutning.

Alterstagerne er fra omkring år 1500, og en stolegavl fra omkring 1525 findes også genanvendt i en nyere stol i koret.

Kalken og disken er også fra omkring 1525, dog blev kalken delvis ændret af guldsmed fra Ribe i 1685.

På skibets nordvæg hænger tre præsterækketavler, den ældste fra 1696 over lektorerne i Ribe, der tillige var sognepræster i Vester Vedsted, efterfulgt af en tavle fra 1769. Et maleri, sandsynligvis udført af M. Rørbye i 1848, blev skænket til kirken i 1850.

Kirkens hovedstykker, prædikestolen fra 1608, den tilhørende himmel fra 1700-tallet og stolegavlene, dateret 1778, blev suppleret og genopsat i 1847 af den samme snedkermester, som også udførte alt det nye inventar, herunder altertavlen, alterskranken, stolen til præsten, prædikestolsopgangen og pulpituret (altså balkonen).

Prædikestolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer, der forestiller scener fra Jesu barndomshistorie. Fagene opdeles af udskårne søjler i toskansk stil. Den tilhørende himmel er ottekantet og er skåret i en særlig sønderjysk rokokostil.

Altertavlen er fra 1847, men med en genbrugt figurfrise fra middelalderen. Centralt på altertavlen er der et maleri fra 1802 af den sidste nadver, mens de to sidemalerier forestiller Kristus med verdenskuglen og Johannes Døber med lammet og korset.

Af gravminder i og omkring kirken skal særligt fremhæves et stort antal gravsten fra 1700-tallet. 11 sten ligger på en skråning øst for koret, mens fem findes i tårnrummet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vester Vedsted Kirke på sogn.dk