Mandø, ø i Vadehavet ud for Vester Vedsted sydvest for Ribe; ca. 8 km2, 40 indb. (2014). Mandø er omgivet af store vader og højsander, der er begrænset af Knudedyb mod nord og Juvre Dyb mod syd. Mandø By på den vestlige del har kirke, kro, mølle og campingplads. Mandø Museum, Mandøhuset, er indrettet i et hus fra 1831 og viser et skipperhjem fra den tid.
Faktaboks
- Etymologi
- Øen kendes fra 1200-t. som Mannæø, Mannø 'mændenes ø'.
Bortset fra et smalt klitbælte mod vest med højder på op til 12 m, hvor den gamle landsbybebyggelse ligger, består Mandø af 5 km2 inddiget marsk. Det ældste dige, Bydiget fra 1887, løber i en bue øst om byen, mens Havnediget fra 1937 omslutter øens nordlige del, Gammel Mandø med Hovedet og Halen. Uden for digerne ligger en smal bræmme af marskeng. Hovedparten af den inddigede marsk ligger som vedvarende græs, der i sommerhalvåret afgræsses af bl.a. kvæg fra fastlandet.
Forbindelsen til fastlandet opretholdes af et specialkøretøj, tidligere ad Mandø Ebbevej, men siden 1978 ad Låningsvejen over vaden. Ved ebbe kan privatbiler køre ad Låningsvejen.
Øen har flere gange været ramt af stormflod, hvis skadevirkninger siden 1800-t. har været søgt begrænset ved digebyggeri. Øen blev sidst ramt af omfattende digebrud og oversvømmelser ved stormfloden i 1981. Se også Vadehavet.
Mandø nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog 1231. Den nuværende Mandø Kirke er opført 1727, men allerede i 1340 havde øen en kirke ifølge Ribe Oldemoder. Indtil 1741 var øen krongods. Øens befolkning ernærede sig oprindelig af fiskeri, siden af søfart. Landbrug har fra 1900-t. været hovederhvervet. Antallet af heltidslandbrug er faldet fra ca. 25 i 1970 til ét i 1997.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.