Vester Nebel Kirke (Esbjerg Kommune)

Siden middelalderen er kirkegården ikke blevet udvidet, men har derimod bevaret sine historiske grænser. Rundt om kirkegården er der græsklædte jorddiger, som er stensatte på ydersiden. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med en fodgængerlåge mod syd, mens der også findes mindre indgange i øst og vest. Nordvest for kirkegården ligger to huse, et graverhus og et ligkapel. Det østre af disse er opført i 1988, mens det vestre er fra efter 2005, hvor der før lå et karakteristisk hus med tag helt til jordniveau, opført i 1973.

Kirken består af et romansk kor og skib, bygget af granitkvadre og marksten, samt et senmiddelalderligt våbenhus og tårn.

I kirkens ældste dele, altså koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens syddøren stadig er i brug i udvidet form, står norddøren tilmuret men bevaret som en indvendig niche. Kirken havde oprindeligt syv små vinduer: to i hver af skibets langmur, et i hvert af koret, og et i korets østgavl. Af disse er korets nordvindue bevaret, mens sydvinduet er en rekonstruktion fra 1800-tallet. I sydsiden af skibet er begge vinduer ødelagt af yngre, større vinduer, mens begge de oprindelige i nordmuren er bevaret, det østre dog kun som en niche.

Våbenhuset og tårnet kan ikke dateres nærmere, men er sandsynligvis kommet til omkring år 1500. Våbenhuset er bygget af store kløvede kampesten, nogle op mod en meter, mens der også er kvadre og munkesten i murværket. Taggavlen er udsmykket med fem spidse, høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, som nederst er afgrænset af et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Tårnet vest for skibet er bygget af granitkvadre nederst, men ellers primært af munkesten. Det meste af tårnet blev muret om i 1786, hvorfor denne tids små mursten præger byggeriet, bortset fra på nordsiden, hvor det middelalderlige murværk er bevaret. Tårnets ydermure præges af mange jernankre, som holder sammen på murværket. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og til de andre sider i tårnrummet kan man se store spareblændinger, dvs. buer man har indsat for at spare på byggemateriale. I disse blændinger er der noget usædvanligt bevaret murede bænke. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest.

Kirkens tagværker er middelalderlige og egetræ, men stammer ikke fra opførelsestiden. Det er til gengæld meget muligt, at en del af træet i tagværkerne er genbrugt fra netop det oprindelige tagværk.

Indvendigt er kirkerummet præget af kontrasten mellem det fladloftede skib med sine hvidtede vægge, og koret med sit hvælvede loft fra kort før reformationen, der er rigt dekoreret med kalkmalerier.

Korets kalkmalerier blev genopdaget i 1952, efter at have været hvidtet over i mindst 80 år. Kalkmalerierne stammer fra to perioder. På korets hvælv ses en rig dekoration præget af sparrer (pile) og liljer i røde og gråblå nuancer, som må være malet af den såkaldte ”Liljemester” i perioden 1500-1520. På undersiden af korbuen findes en lidt yngre dekoration fra ca. 1590, som forestiller fem store rosetter.

Korets nordvindue er udsmykket med en glasmosaik fra 1979, som forestiller tre stiliserede roser – et symbol på Treenigheden. Den er fremstillet af kunstneren Jens Urup.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont, som er udsmykket med halvrunde felter med forskellige motiver på foden og en rundbuefrise på kummen. Døbefonten synes at være fremstillet af de samme stenhuggere, som opførte kirkebygningen.

Middelalderen i øvrigt er repræsenteret af et interessant korbuekrucifiks fra 1318, formentlig fra Ribe, som er dateret ved en seddel indlagt i et relikviegemme i figurens baghoved.

Rummet præges ellers af inventar fra 1500-tallet og 1600-tallet og af forholdet til herregården Øllufgård. De stærkt fornyede stolestader er formentlig fra 1585, et tal der optræder på en herskabsstol, som blev opsat umiddelbart efter gårdens oprettelse i 1583.

Altertavlen er fra 1616, og er udsmykket med malerier fra 1918. Allerøverst ses et maleri af Kristi himmelfart. Herunder, fra venstre mod højre, ses Jesu fødsel og dåb. Nederst ses bønnen i Getsemane have, vandringen til Emmaus, og korsbæringen.

Prædikestolen er fra 1654, og er skåret i en sjældent professionel bruskbarokstil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den overdådige prædikestol er opbygget af fem fag, som opdeles af dydehermer, dvs. figurer som repræsenterer forskellige bibelske dyder, hvis underkrop udgøres af en søjle. På selve fagene er der buer, hvori der er relieffer med fortællinger fra Jesu barndom, nemlig bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, omskæringen, og endelig kongernes tilbedelse, som optræder to gange, den ene spejlvendt og ufærdig.

Kirkens alterstager er gotiske, fra omkring 1575, mens altersølvet blev leveret omkring år 1700. Klokken er støbt i 1769 af noget usædvanligt går også alterskranken tilbage til 1700-tallet.

Af ældre gravminder er kun bevaret en smal, helt udslidt gravsten af kalksten, der ligger ved det sydlige kirkegårdsdige, øst for indgangen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vester Nebel Kirke på sogn.dk