Vester Hjermitslev Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vester Hjermitslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

Til trods for omfattende reparationer af det romanske murværk er enkelte oprindelige detaljer bevaret. Det gælder blandt andet døren mellem skibet og våbenhuset, som i romansk tid var den ene af kirkens dengang to indgangsdøre, der fandtes mod syd og nord i skibets vestende. Alle spor af den tilsvarende syddør er helt forsvundet. I nordsiden af koret kan man også se en niche, som er de tilmurede rester af et af kirkens oprindelige romanske vinduer, og som viser, hvor store vinduerne oprindeligt har været.

I sengotisk tid, omkring år 1500, gennemgik kirken store forandringer. Skibets mure blev forhøjet, der blev indsat hvælvede lofter, hvor der før formodentlig havde været flade bjælkelofter, og korbuen blev gjort spidsbuet. Vest for skibet opførte man tårnet af genanvendte kvadre fra den romanske gavl og af munkesten, gotikkens foretrukne byggemateriale. Tårnet har et hvælvet tårnrum, som er forbundet med skibet gennem en spids bue. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med hver syv rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher. I mange år var blændingerne rødkalkede, som det også ses i Vrensted Kirke, men i dag er de hvidkalkede som resten af tårnet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som kontrasterer med det farverige, overvejende mørkt malede inventar.

Kirkens ældste inventarstykker er alterbordet og døbefonten, som er fra romansk tid. Alterbordet er muret af samme typer kvadre som kirkens murværk, ligesom også døbefonten er af granit.

På skibets nordvæg hænger et stort sengotisk korbuekrucifiks fra omkring år 1500. På korstræet er der forneden sidegrene, som bærer figurer af Maria og Johannes.

Ved tårnbuen er ophængt en siddende sengotisk Maria-figur med Jesusbarn, som synes at efterligne et senromansk forbillede.

Prædikestolen i renæssancestil er fra omkring år 1600 og minder om den i Saltum Kirke. Typisk for egnen er prædikestolen opbygget sådan, at de tre midterste fag springer frem som en karnap. På fagene er der relieffer med scener fra Kristi lidelseshistorie, på det forreste fag fx med et relief af korsfæstelsen.

Også kirkens bænke er i renæssancestil og stammer fra 1638.

Altertavlen i barokstil er fra omkring år 1700. Den farverige tavle, primært i blå og rød, er i midten udsmykket med et skriftfelt, øverst med et Jesusmonogram, og yderst to engle på rankeformede sidevinger.