Vrensted Kirke

I romansk tid (ca. 1050-1275) blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vrensted Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirken er der kun bevaret enkelte detaljer fra kirkens ældste tid. I kormuren kan man bl.a. se et par indmurede kvadre, som oprindeligt fungerede som vinduesoverliggere i romansk tid. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens norddøren allerede tidligt blev muret til, fandtes syddøren på sin oprindelige plads indtil 1922, hvor den blev flyttet og udsmykket, på ydersiden med et relief af Kristus og lammet, på indersiden med et kalkmaleri af Kristus og synderinden.

I gotisk tid (ca. 1250-1550) undergik kirken massive forandringer. Det oprindelige kor, som var smallere end skibet, blev revet ned, og murene blev flyttet ud, så koret i stedet kom til at fungere som en forlængelse af skibet.

Mens koret blev bygget af genbrugte romanske kvadre, blev de to andre, samtidige tilbygninger, tårnet og våbenhuset, i stedet bygget af munkesten, som var det foretrukne byggemateriale i gotikken.

Tårnet er smukt udsmykket med murede friser på alle gavlene, mens saddeltagets gavle i øst og vest er udsmykket med ni høje blændinger, altså dekorative nicher, hvoraf den midterste er todelt. En af Vrensted Kirkens helt særlige kendetegn er den røde kalkning, som udfylder disse nicher og står i kontrast til det i øvrigt hvidkalkede murværk.

Indvendigt fik kirkerummet også sit udtryk ved de store ombygninger i gotikken. Her fik kirken de store, stjernehvælvede lofter, hvor der tidligere var flade bjælkelofter.

Kirkens ældste inventar tæller meget typisk en romansk døbefont, men noget mere usædvanligt også et korbuekrucifiks.

Døbefonten af granit er forholdsvis enkel, med en kumme uden udsmykning og en fod med to usædvanligt svære rundstave, dvs. profilerede bånd.

I kirken findes også et sjældent romansk korbuekrucifiks fra omkring 1250. De fleste korbuekrucifikser i Danmark stammer ellers fra 1300-tallet eller 1400-tallet. Den kronede Kristus hænger på et oprindeligt kors, hvilket i sig selv er usædvanligt, da mange krucifiksers kors siden er udskiftet. På korset, som er en del præget af senere ændringer, ses de fire evangelisters symboler, ligesom der er indsat medaljoner med billeder af engle.

I 1597 gennemgik kirkerummet en fornyelse, da altertavlen og prædikestolen blev erstattet.

Altertavlen er en lutheransk fløjaltertavle, hvilket vil sige, at den er opbygget som et skab med låger. Dens udtryk blev helt fornyet i 1920, hvor den fik sine nuværende malerier. Fra venstre mod højre forestiller de bebudelsen af Jesu fødsel, Kristus og Nikodemus – og korsfæstelsen.

Prædikestolen er en egnstypisk konstruktion, hvor de tre midterste fag springer frem som en karnap. I modsætning til de fleste af denne type prædikestole er fagene dog opdelt af hermefigurer, altså figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle, hvor de fleste tilsvarende prædikestole på egnen har dobbelte udskårne søjler samme sted.

Kirken er rig på gravminder, med to epitafier, dvs. mindetavler, fra hhv. 1655 og 1738. Desuden findes to gravsten fra 1708 og 1767.