Saltum Kirke

I romansk tid blev kirker primært opført i natursten, hvilket også gælder i Saltum Kirke, hvor granitkvadre er det gennemgående materiale.

Allerede kort efter opførslen i romansk tid begyndte de omfattende forandringer, som kom til at præge kirken fremadrettet, først med opførelsen af det nu forsvundne romanske tårn, der sandsynligvis lignede det i Hee Kirke. Grundet de mange senere forandringer er de eneste oprindelige detaljer fra kirkens ældste tid de gamle indgangsdøre, af hvilke den sydlige dør (til våbenhuset) er i brug, mens den nordlige er tilmuret, men synlig udvendigt. I langhuskoret er der bevaret flere rundede kvadre, som er genbrugte fra den apsis, som oprindeligt fandtes på det gamle kors østende.

I sengotisk tid gennemgik kirken en række drastiske ombygninger, der helt ændrede dens karakter. For det første blev apsissen og det oprindelige kor, som var smallere end skibet, revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor, og også det romanske tårns overdel blev revet ned. Stenene fra det nedrevne tårn blev brugt til at bygge underdelen af det nuværende tårn længere mod vest, mens den gamle tårnunderdel blev inddraget under skibets tag, så skibet i dag fremstår overordentligt langt. Samtidigt blev murene i hele skibet forhøjet, og kirkerummet fik hvælvede lofter, hvor der tidligere formodentlig var flade bjælkelofter. Alle tilbygninger er foruden genbrugte kvadre bygget i munkesten, store middelalderlige mursten, som var gotikkens foretrukne byggemateriale.

Indvendigt præges det lange, høje kirkerum særligt af de høje hvidkalkede hvælv, som i korenden af skibet er rigt udsmykket med kalkmalerier, der helt usædvanligt aldrig har været dækket over.

Kalkmalerierne i Saltum Kirke findes i de to vestligste hvælv. De er malet af det såkaldte Skiveværksted mellem ca. 1522 og 1555. Kalkmalerierne er opbygget af mange forskellige, ofte morsomme scener af mere eller mindre satirisk karakter med forskellige bibelske karakterer iblandet, alle indsat mellem et rigt slyngværk af forskellige planter og ranker. Et af kalkmalerierne forestiller også Jesu stamtræ, ”Jesse Rod”, som også kendes fra Gjøl Kirke.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont i granit. Den helt enkle, ganske slanke døbefont er uden egentlig udsmykning.

Kirken er usædvanligt rig på gotisk inventar, som tæller både altertavlen og en korbuekrucifiksgruppe.

Altertavlen er sammensat af gotiske og nye dele. Selve skabet er moderne, men følger samme opbygning, som man ville have brugt i gotikken. Figurerne er derimod oprindelige, og i midten ses Gudfader, Maria med barnet og Anna Selvtredje, mens de to låger indeholder figurer af de 12 apostle.

I kirken findes også en korbuekrucifiksgruppe fra sengotisk tid. Foruden den korsfæstede Kristus forestiller den også Jomfru Maria og Johannes, som flankerer Kristus.

Kirken er også forholdsvis rig på inventar fra slutningen af 1500-tallet, som tæller både prædikestolen og døbefontshimmelen.

Prædikestolen i tidlig renæssancestil er typisk for Nordjylland opbygget sådan at de tre midterste fag springer frem som en karnap. På fagene er der relieffer, der forestiller scener fra Jesu lidelseshistorie samt våbenskjolde.

Den rigt udsmykkede døbefontshimmel er fra det allersidste af 1500-tallet eller starten af 1600-tallet, lige omkring år 1600.

Af gravminder kan nævnes en romansk gravsten fra omkring år 1200 med en latinsk indskrift over præsten Thurgeif, ligesom der findes gravsten fra omkring 1689 og 1717. Hertil findes der brudstykker af en sten fra 1636.