Vejby Kirke (Skive)

De velholdte kirkegårdsdiger er stensatte med græsklædt top og følger ældre skel.

Mod syd ligger herregården Bustrup, mens Spøttrup Borg ligger i nordlig retning. I sognet er der oldtidsminder i form af nu sløjfede gravhøje. Desuden er jernalderbopladser påvist både vest og nordvest for byen.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen, dog med våbenhuset som en nyere tilbygning.

Bygningen udgøres af et romanskkor og skib med et sengotisk tårn i vest og et våbenhus mod nord fra slutningen af 1800-tallet. De romanske dele er overvejende bygget i rå og kløvet granit og tilhugne hjørnekvadre over en skråkantet sokkel. Kirken fremstår primært kalket, dog med blankt facademurværk enkelte steder på skibet og tårnet samt på hele korets østgavl og på halvdelen af korets sydside.

Det sengotiske tårn, som er opført i kamp og mursten, fremstår nogle steder stærkt ombygget. Tårnets udformning er typisk vestjysk med øst-vestvendt saddeltag og høje gavle. Det nyere våbenhus er opført i røde mursten.

Den oprindelige, retkantede norddør er endnu i brug, mens syddøren er tilmuret. I korets østgavl ses et tilmuret rundbuevindue med overligger.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet er dækket af bjælkelofter i brune nuancer. Korbuen er ombygget i sengotisk tid.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i en grønlig farve med brune detaljer.

Skibet og koret har blytag, mens tårnet og våbenhuset har tegltag. Dele af den bevarede tagkonstruktion (spær og hanebånd) består af både ældre og nyere dele i eg og fyrretræ. Desuden ses fine, lange nagler og tømmermærker bevaret.

Der blev udført et større istandsættelsesarbejde omkring 1979. Dette indebar bjælkereparationer over koret og skibet, istandsættelse af både ind- og udvendige flader, tagværksarbejder og arbejder ved det historiske inventar.

Der findes sengotiske kalkmalerier på korbuen og på skibets syd- og nordvæg. Malerierne er dateret til 1525-1550 og er malet af Torumværkstedet (omkring 1530-1560).

Kalkmalerierne forestiller scener fra Det Nye Testamente, Marias historie og forhistorie, Anna (Jomfru Marias moder), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Johannes (apostel), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), indskrifter og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne strøornamenter, rankeslyngornamenter, planteornamentik-borter, geometriske borter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne blomster (naturalistisk og stilistisk), frugt og bær, ranker og blade, mennesker, dyr, væsner og bånd.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Udsmykningens motiver synes meget traditionelt middelalderlige, men kan være udført i reformationsårene, dvs. omkring 1536 eller lige efter. Placeringen af Anna Selvtredje og Maria i Solgissel på korbuens vanger synes usædvanlige.

Kirkens beholdning af historisk inventar er ikke overvældende og stammer primært fra 1800-tallet.

Ældst i kirkerummet er den enkle, romanskedøbefont på en baseformet fod.

Prædikestolen og lydhimlen, dvs. baldakinen over prædikestolen, er fra midten af 1800-tallet. Kurven har flere fag, inddelt af snoede hjørnesøjler, med blanke felter på nær skriftfelter øverst. Stafferingen, dvs. bemaling og udsmykning, er nyere.

Altertavlen er et nygotisk rammeværk med spidsgavl og fialer på hver side. I den spidsbuede ramme er der et maleri af F. Jæger fra 1866, som forestiller den velsignende Kristus.

Stoleværkets staffering må antages at være samtidig med prædikestolens. Ryglænene er profilerede, og på gavlene er der tre felter samt et trekantet topstykke.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Vejby Kirke på sogn.dk