Varnæs Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib af rå kampesten med detaljer af tilhuggede granitkvadre. Ikke længe efter opførslen blev skibet forlænget mod vest, og i sengotisk tid blev der tilføjet et kapel syd for skibet. Foran skibets norddør står et våbenhus, som nok også er fra gotisk tid. Kirken er ret svær at aldersbestemme, da murene blev hårdt restaureret i 1868, og tagværket helt fornyet i 1952.

Af kirkens oprindelige vinduer er der kun bevaret rester af et enkelt i korets sydmur. Den gamle syddør i skibet er tilmuret men kan stadig ses udefra, og den oprindelige norddør er stadig i brug, men udvidet. Øverst i korets gavl findes der en karakteristisk billedkvader, som forestiller et mandshoved med en trekantet hat.

Mod syd står kirkens kapel, som er bygget af rå kampesten med munkesten enkelte steder. Kapelrummet har i dag bjælkeloft, men indeholder spor efter et ældre, hvælvet loft.

Våbenhuset ligger foran skibets gamle indgangsdør i nord. Selvom det oprindeligt er fra middelalderen, er det i dag helt præget af store restaureringer i 1868 og 1952.

Kirkens indre er i dag præget af de hvidkalkede vægge og det flade bræddeloft, som er malet i blågrå nuancer med mørkerøde bærende bjælker. Der er i dag ingen kalkmalerier, men to yngre friser under loftet i koret og skibet blev kalket over i 1927.

Kirkens inventar bærer præg af, at en del gammelt og middelalderligt inventar er bevaret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med sildebensmønster.

Alterbordet er nok samtidig med døbefonten og er muret op af munkesten og rå kamp. I overfladen findes der en helgengrav, men det relikviegemme, der sikkert har været i alteret oprindeligt, er forsvundet.

Over korbuen på en bjælke hænger kirkens korbuekrucifiks, som er fra 1250-1275. Den minder i sin stil om krucifikset i Rieseby Kirke i Nordtyskland.

Kirkens altertavle er en fornem sengotisk fløjtavle fra slutningen af 1400-tallet. I midtskibet ses en velskåret Golgatascene, mens fløjene indeholder de 12 apostle. Den er holdt i røde, blå og gyldne nuancer, et farvetema, der stammer fra 1790.

Prædikestolen er fra 1606 og er usædvanligt rigt og fint udført for Sønderjylland. Den består af fire fag, som viser relieffer af bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, Kristus på korset og opstandelsen. Ligesom altertavlen fik den nye farver i 1790, som stadig ses i dag. Den er domineret af meget mørkeblå nuancer, som er malet til at ligne marmor, mens reliefferne overvejende er i lysegrå toner.

Kirken er ikke rig på begravelser, men i koret ses dog to gravsten fra 1735 og 1777.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside