Udby Kirke (Vordingborg Kommune)

I apsis er der mod øst bevaret rester af et oprindeligt vindue, men der er ingen vinduer bevaret i koret. Der har dog været tre i hver langmur i skibet, og så har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er vinduerne muret til og delvist bevaret i murværket. Syddøren er stadig i brug, mens norddøren er muret til. Disse bygningsdele har alle udekorerede gavle mod øst, og apsissen har som den eneste bygning blytag.

Allerede i senromansk tid blev skibet forlænget mod vest. Mens forlængelsens sydmur nogenlunde flugter med den oprindelige, rykkede man mod sædvane dens nordmur indad, så forlængelsen blev smallere end skibet. Det har dog aldrig været intentionen, at forlængelsen skulle blive til et tårn. Tilbygningens oprindelige norddør er stadig i brug, mens der ingen spor er af en syddør i den sydlige mur.

De tre gotiske tilbygninger er alle af munkesten. Fra omkring år 1500 stammer det anselige våbenhus foran skibets syddør. Dets dør sidder i et spidsbuet murfelt. Ligesom det lidt yngre sakristi har langmurene i gesimsen et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og taggavlen har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher. I sakristiets østlige væg er der en ejendommelig lille gemmeniche med en smal åbning og et bredere rum bagved.

I tiden omkring årene 1500-1525 opførte man tårnet med dets trappehus. Tårnet har nederst mod vest et stort, spidsbuet vindue. Der har tidligere mod syd også været et oprindeligt, spidsbuet vindue. Under taget er der fladbuede, tvillingdelte glamhuller, dvs. vinduer, hvor klokkens klang kan undslippe. Taggavlene har gotiske dekorationer med kamtakker og blændinger. I 1744 blev tårnet stærkt muret om, og der anvendtes hertil 3000 sten fra Vordingborg Slot.

Ligkapellet nord for skibets vestlige del er i nygotisk stil, som efterligner det middelalderlige formsprog.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede og hvælvede lofter og deres karakteristiske bemalinger. Apsissen dækkes af et oprindeligt halvkuppelhvælv. Omkring år 1400 er i koret blevet indbygget et rigt stjernehvælv, der mod sædvane ikke har krydsribber, men er retvinklet delt. Lidt yngre, men i hovedformen beslægtede, er skibets hvælv. De simple ribber danner i østhvælvet en dobbeltstjerne, i midthvælvet en enkeltstjerne og i vestforlængelsens hvælv en irregulær figur.

Våbenhuset, sakristiet og tårnet har krydshvælv, som formentlig er fra deres opførelse.

Den runde triumfbue er undermuret i 1885, mens der mod tårnet er en spidsbuet tårnbue.

Af tagværkerne er det kun sakristiets tag, der er senmiddelalderligt.

Af middelalderligt inventar er der bevaret den romanske døbefont i granit. Den har en todelt rundstav om kummens øvre kant, rundstav forneden, og på foden i højt relief ses fire brystbilleder af mænd.

På korets nordvæg er der en krucifiksfigur fra midten af 1400-tallet, og ophængt over tårnbuen er der et krucifiks fra tiden omkring år 1500. Op ad korets nordvæg står der en højrygget bænk fra 1550-1575.

I vinduesnichen på skibets sydvæg er der anbragt en figur, der forestiller en siddende biskop. Den er fra omkring år 1300, og den stammer utvivlsomt fra et middelalderligt sidealter.

Prædikestolen er fra den tidlige renæssance fra 1584. Den er angiveligt af Hans Snedker fra Næstved. I hvert fag har den runde bladkranse med mandshoveder i tidens dragter, og på hjørnerne er der joniske pilastre, dvs. halvsøjler. Felter og hjørner er udfyldt med blade og frugt.

Altertavlen er angiveligt udført af Bertel Snedker fra Vordingborg ca. år 1585. Den har seks felter med tekst på sort baggrund, som adskilles af hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. På siderne står der marmorerede søjler, og yderst er der storvinger. I det tvedelte topstykke findes det danske og meklenborgske våben, og i topgavlen er der et lille relief af Gud Fader med verdenskuglen.

Kirkens bænke har gavle, som i det væsentlige er fra 1619, mens dem i den vestlige forlængelse er fra 1626. De har alle brede pilastre med kassetteværk, søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, og toscansk kapitæl, som krones af en gavltrekant. De samtidige vægpaneler er glatte.