Tuse Kirke

Kirkegården har bevaret den gamle grænse mod øst, men er udvidet mod vest og syd. De ældste dele af muren af marksten er angiveligt fra middelalderen. På nordsiden er terrænet afgrænset af et svært stendige, der blev lavet, da man udvidede vejen i 1810. Hovedindgangen i øst er en senmiddelalderlig portal med køreport.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i rå og kløvede kampesten og lidt frådsten ved vinduesåbninger. I den sene del af middelalderen har man opført et våbenhus og et tårn i munkesten.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Tuse Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag hvidkalket.

Kirkens kor og skib er fra omkring år 1200. I korets østlige væg er to mindre murnicher, som er de blændede rester af de oprindelige, romanske vinduer. Grupperingen er et almindeligt træk i den tidlige teglstensarkitektur og viser, hvornår koret er opført.

Af skibets vinduer er nordsidens to samt levn af sydsidens vestligste bevaret i murværket. De nuværende vinduer mod syd er alle fra år 1900. Ingen oprindelige døre ses længere. Korets taggavl står med fod- og toptinde, mens skibets taggavl har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset er opført omkring år 1500 efter gavlens udsmykning af blændinger at dømme, ligesom tilbygningen har typisk gotiske dekorationer af kamtakker.

Tårnet er fra 1500-tallets første årtier. Det har fællestræk med en lille gruppe tårne fra den sene middelalder, heriblandt Haraldsted. Taggavlene har gotiske udsmykninger af kamtakker og blændingsfelter.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Hvælvet i kor og skib er næppe opført samtidigt, da korets er en ældre type. Skibets to fag er angiveligt fra 1400-tallets anden halvdel. Som følge af opmuring af hvælvene er der en stor støttepille på skibets nordre yderside. Den støtter væggen på et svagt punkt, hvor gammelt og nyere murværk mødes.

Den rundbuede korbue er i det store og hele uændret.

Tårnet har mod skibet en spidsbuet arkade. Selve tårnrummet overdækkes af et hvælv, der er samtidigt med tilbygningen.

Kirkens tagværk er fornyet.

I perioden 1460-80 har Isefjordsværkstedet malet en udsmykning, som antagelig har dækket vægge og hvælv i både kor og skib. Udsmykningen på hvælvet er nogenlunde intakt, mens malerierne på væggene næsten alle er forsvundet.

I skibets østre hvælv er fremstillet Jesu fødsels- og barndomshistorie samt allegorien om de tre levende og de tre døde. Det vestlige hvælv viser dommedag og helgener.

På væggene er kun to billeder bevaret. På triumfvæggens søndre del ses et rekonstrueret billede af Sankt Olaf. Placeringen antyder, at kirken her har haft et sidealter. På sydvæggen i skibets vestlige fag ses et fragment af lykkehjulet med Kong Salomon.

I skibet har væggenes billedfriser forneden været afsluttet af malet draperi, dvs. stof der hænger i folder.

Fra perioden 1500-1525 stammer seks indvielseskors. De fire findes på skibets nordvæg, et er på sydvæggen bag prædikestolen og det sjette er i tårnrummet.

De ornamentale ranker på triumfvæggen og i koret er udført i år 1890.

Kirkens tidligste bevarede inventar tæller den middelalderlige døbefont af granit. Den er muligvis fra tiden omkring år 1300.

På skibets nordvæg hænger et krucifiks fra 1500-tallets første fjerdedel.

Prædikestolen er fra år 1584. I de store felter er der skåret symmetrisk bladværk og maskeprofiler i fladt relief.

Alterbordets forside er fra 1600-tallets første fjerdedel. Den har afbildninger af Peter mod nord, i midten Frelseren med verdenskuglen i venstre hånd og den højre hånd løftet i velsignelse og mod syd Andreas læsende i bog. Billederne er udført efter stik af Lucas Cranach den ældre (tysk maler, 1472-1553).

Altertavlen er fra år 1625. Den svarer til en gruppe lignende tavler, her i blandt den i Butterup Kirke, der sandsynligvis er udført af Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde. Øverst krones tavlen af en buste af den velsignende frelser med verdenskuglen. Farverne stammer antagelig fra en restaurering i 1858, hvor også maleriet i midten er indsat. Det forestiller nadveren. Oprindelig har der utvivlsomt, ligesom på gruppens øvrige tavler, været en fremstilling af korsfæstelsen og i sidefelterne dyder eller evangelister.

Kirkens bænke er fra 1938. De er tegnet af arkitekt Marius Pedersen (1888-1965).

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Tuse Kirke på sogn.dk