Faktaboks

Tillitse Kirke
Sogn
Tillitse Sogn
Provsti
Lolland Vestre Provsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune

Tillitse Kirke er en sognekirke, der ligger østligt i byen i svagt hævet terræn.

Kirkegården

Kirkegården er udvidet mod øst og hegnes af moderne mur, hæk og hegnstråd. Hovedindgangen med kørelåge er fra vest.

Kirkebygningen

Kirken består af romansk apsis, kor og skib. I 1625 fik kirken en forlængelse mod vest, og i 1856 blev forlængelsen udvidet med et våbenhus.

Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten med røde, teglhængte tage.

Den romanske kirke er bygget af røde og sorte munkesten. Den har oprindelig haft en dør i skibets sydside og en tilsvarende i koret. I dag er dørene muret til og delvist forsvundet ved indsættelse af de senere store, spidsbuede vinduer. Der var oprindeligt tre vinduer, men de er muret til, og hvor det midterste var, er der i dag en dør.

Apsiden har en frise med rundbuer under taget, og den krumme vægflade deles af to såkaldte rundstave. De gik oprindeligt op til to vinduer. Korets og skibets murflader afsluttes af friser og deres taggavle med trappeformede kamtakker, som helt eller delvist er ommurede.

Skibets forlængelse mod vest er antageligt opført i 1625 som gravkapel for Joachim von Barnewitz (1563-1626) til Rudbjerggård. I nordsiden har der været en dør. Taggavlen er kamtakket og muret af små sten, hvoraf ingen er sorte. Tagrummet har siden 1856 tjent som klokkeloft. Forlængelsen er overdækket af et otte-delt hvælv, og efter dets udseende at dømme skulle man tro, at det er middelalderligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at forlængelsen er en middelalderlig bygningsdel, der er ombygget og istandsat af von Barnewitz.

Ved kirkens restaurering i 1856 blev våbenhuset på sydsiden nedbrudt og et nyt, lille våbenhus med spidsbuet tøndehvælving af brædder og puds opført. Samtidig fik hele kirken de markante, spidsbuede vinduer, og de kalkede mure blev afrensede. Ved en restaurering i 1882 blev vinduerne i apsis muret til.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, hvælvede loft. Korets otte-delte hvælv og skibets to stjernehvælv er fra middelalderens slutning. Korbuen er angiveligt senere blevet udvidet og har fået den spidsbuede form. Indvendig står den vestlige forlængelse i forbindelse med skibet ved en bue formet som en trekløver, som vist af en senere udformning.

Inventar

Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit.

Prædikestolen er fra 1608. Stolen fra højrenæssancen er udført af samme mester som prædikestolen i Maribo Domkirke. Den var oprindelig anbragt som lektoriestol foran korbuen. Prædikestolen har fem fag med figurer af Kristus og de fire evangelister i arkader. På hjørnerne er der par af glatte, joniske søjler med prydbælter. Stolens brogede farver er en rekonstruktion fra 1943 af renæssancens bemaling.

Altertavlen fra 1642 er skåret af Jørgen Ringnis (død 1652). Den er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Tavlens store parti har tre dele, hvor det midterste felt optages af et senere relief af korsfæstelsen. I siderne er der nicher med store figurer af evangelisterne Matthæus og Markus. De flankeres af hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, med dyderne tro, håb, kærlighed og klogskab. Ved istandsættelsen i 1931 fik altertavlen et broget udtryk med meget guld, som delvis er i overensstemmelse med den oprindelige bemaling.

Kirkens bænke er fra 1850. De har enkle, spidsbuede gavle.

Gravminder

I kirken er epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1626 over Joachim von Barnewitz og hans hustru, Øllegaard Pentz (1596-1654). Epitafiet er af grå kalksten. Den har en latinsk gravskrift nederst på stenen, og derover afbildes parret i trekvart figur og set omtrent forfra. Den oprindelige bemaling er bevaret flere steder på stenen.

I 1625 oprettede familien Barnewitz et gravkapel i kirkens vestlige ende. Det blev i 1856 nedlagt, og kisterne blev nedsænket i en krypt under kirkegulvet.

Runesten

På kirkegården står en runesten fra 1100—1150. I 1627 sad stenen i den søndre kirkegårdsmur, og i 1765 blev den brugt som grundsten under hjørnet af våbenhuset. Ved dettes nedbrydning i 1856 blev stenen anbragt på kirkegården.

Tillitse-stenen har to sæt indskrifter, der i oversættelse lyder ”Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. Krist og S. Mikkel hjælpe hans sjæl”. Den anden indskrift lyder ”Toke ristede runerne efter sin stedmoder Thore, en velbyrdig kvinde”. På den ene bredside er desuden et stort kors.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig