Thorstrup Kirke

Kirkegården har bevaret sine historiske skel i nord, øst og syd, men ikke i vest, da den blev udvidet i den retning omkring 1930. Den ældre del af kirkegården er hegnet ind af jorddiger, som til ydersiden er sat i kampesten, jernal og myremalm. Hovedindgangen til kirkegården er beliggende i syd og udgøres af en køreport mellem solide murede piller.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib opført af granitkvadre, hvortil der i senmiddelalderen blev tilføjet et vesttårn og formentlig også et våbenhus.

Den er overvejende opført i granitkvadre, men det er kun skibets hjørner, der helt er bygget af kvadre. Langmurene er op til vindueshøjden beklædt med kvadre, og herover udgøres murværket af marksten. I skibets nordvestre hjørne ses endvidere et lille kors i kvadrat, som må være udført af stenhuggeren.

Af de to oprindelige dørsteder anvendes den sydlige fortsat, men i en form den fik efter en udvidelse i 1886. Den tilmurede norddør kan svagt anes i murværket udvendigt. Ingen oprindelige vinduer er bevaret intakte. I 1950 blev et vindue på korets nordside og et i skibets sydmur dog genåbnet, men de fremtræder begge med en anden udformning end de antages oprindelig at have haft. De øvrige vinduer blev indsat ved ombygninger i 1763 og 1774.

Vesttårnet er opført af teglsten, mens våbenhuset er sat af granitkvadre. Våbenhusets gavltrekant er beklædt med munkesten indvendigt. Tagkonstruktionen over kor og skib er af eg, og menes at være oprindelig.

Indvendigt dækker de hvidtede vægge for en identifikation af de anvendte byggematerialer, men marksten i kombination med tegl, menes at indgå heri. Apsis er overdækket af et kvartkuglehvælv, og apsisbuen står hvidtet.

I koret er der i en niche i korets sydvægs østende en piscina, dvs. en vandkumme med afløb, hvis kumme nu opbevares på Varde Museum. Herudover ses endvidere to sidealternicher i triumfvæggen, hvoraf den søndre er forhøjet og omdannet til en opgang til prædikestolen. Både kor og skib er dækket af fladt bjælkeloft, men tårnrummet, som der er adgang til, er overhvælvet.

Der er kendskab til nu overdækkede malerier i tårnhvælvet. Herudover udførte Stefan Viggo Pedersen et frescomaleri af Kristi Genkomst i apsishvælvet i 1950.

Kirkens eneste middelalderlige inventarstykke er den romanske granitdøbefont med et dåbsfad fra ca. 1550. Herudover er renæssancen repræsenteret af prædikestolen samt af en usædvanlig sygedisk med indbygget oblatbeholder, dateret til ca. 1645-1660. Disken er en flad skål eller tallerken, som ved nadveren bruges til oblater, og en sygedisk blev brugt til at uddele nadver uden for kirken for syge og døende.

Alterstagerne fra midten af 1600-tallet er barokke i deres udtryk. Altertavlen, som i 1898 afløste rokokotavlen, er forsynet med et bronzerelief af korsfæstelsen udført af Carl Hartmann (1837-1901). Altertavlen blev taget ned og flyttet til sin nuværende placering i tårnrummet i 1950, da alterarrangementet blev fornyet. Et nyt granitalterbord blev sat op i 1950, og Stefan Viggo Pedersen udførte apsismaleri som alterprydelse. Stoleværket blev ved samme lejlighed fornyet i renæssancestil.

I kirken findes der to epitafier, dvs. mindesmærker, fra henholdsvis ca. 1772 og ca. 1817 samt flere gravsten fra 1600-tallet. Dertil kommer en gravflise fra ca. 1784 og en åben begravelse fra ca. 1677, hvor et ægtepars to kister stod på gulvet formentlig i tårnrummet. Under koret findes der en nu utilgængelig gravkrypt for Claus Strangesen til Nørholm og dennes hustru fra ca. 1596. På kirkegården er der opstillet 16 sortmalede støbejernskors fra anden halvdel af 1800-tallet samt et enkelt fra ca. 1929.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Thorstrup Kirke på sogn.dk