Terentia

Terentia var højst sandsynligt 15-20 år gammel, da hun blev gift med Cicero. Et konservativt gæt er, at hun var 18, dvs. født omkring 98 f.v.t., og således omtrent 8 år yngre end Cicero. Ikke meget vides om hendes baggrund. Terentia kom fra den velhavende familie af plebejere Terentii. Denne familie kendes tilbage fra Hannibals tid, og flere medlemmer af familien havde været konsuler så langt tilbage som i 216 f.v.t. Det vides ikke, hvem Terentias far var, men han var muligvis en Varro, den mest prestigefyldte gren af familien, hvoraf den mest kendte idag er Marcus Terentius Varro. Terentia havde en halvsøster, Fabia, som var vestalinde.

Terentias medgift omfattede bl.a. 400.000 sestertii, hvilket sikrede Cicero, som var en såkaldt "ny mand" (homo novus), det påkrævede beløb for at kunne stille op til politisk embede. Ægteskabet var derfor særlig fordelagtigt for Cicero, der endnu ikke havde arvet fra sin far eller havde egen indkomst. Det betød dog ikke, at ægteskabet ikke var kærligt. Alt tyder på, at størstedelen af ægteskabet var kærligt, og at Terentia nød både Ciceros og den sociale elites respekt.

Terentia rådede også selv over en betydelig ejendom. Cicero nævner flere ejendomme, heriblandt gårde, skove, landsbyer og et ejendomskompleks i selve Rom, som altsammen var Terentias eget, og hvorfra hun havde en betydelig egenindkomst.

Cicero tjente som konsul i 63 f.v.t. Samme år var der intern uro og politisk utilfredshed i Rom. Sergius Catilina var utilfreds ved at have tabt endnu et politisk valg, og en sammensværgelse var undervejs. Cicero anklagede Catilina direkte i senatet, og snart fulgte en væbnet opstand. Cicero beordrede som konsul alle konspiratorer, der stadig befandt sig i byen, anholdt og fængslet. Dog var det ikke tilladt at henrette romerske borgere uden rettergang, og Cicero var i tvivl om hvad han nu skulle stille op med uromagerne.

Samme dag som anholdelserne blev festivalen for Bona Dea afholdt i Ciceros hus, arrangeret af Terentia og vestalinderne. Kun kvinder måtte deltage; enhver mand var forment adgang, hvorfor man ved meget lidt om selve festivalen, ud over at den blev afholdt for statens ve og vel. Ved denne begivenhed observerede vestalinderne og kvinderne, at den hellige flamme pludselig brød ud i lys lue, og de tolkede dette som et tegn i Ciceros favør og om, at konspiratorerne burde henrettes. Vestalinderne bad Terentia overbringe nyheden til sin mand, som straks herefter beordrede konspiratorerne henrettet. Terentia optræder som en central figur i dette narrativ, og det er meget sandsynligt at Terentia fabrikerede historien for dermed at give sin mand religiøs legitimitet til at gennemføre henrettelserne.

I 58 f.v.t. var Cicero tvunget til at gå i eksil, da folketribunen Clodius Pulcher vedtog en række love, der med tilbagevirkende kraft straffede Cicero for at have slået romerske borgere ihjel uden rettergang. Terentia forblev i Rom, hvor hun måtte kæmpe for sin og Ciceros fremtid og for sin ejendom samt advokere for Ciceros tilbagekomst. I denne periode blev Ciceros ejendomme konfiskeret, hvilket tvang Terentia og parrets to børn til at søge asyl hos vestalinderne, måske gennem Terentias slægtskab med Fabia. Terentia og Tullia iklædte sig i denne periode sort tøj, som var de i sorg, og gik i Roms gader i en stille protest imod Ciceros eksil.

På grund af tabet af Ciceros ejendomme blev Terentia nødsaget til at sælge dele af sin egen ejendom for at kunne brødføde sin familie og skaffe den sikkerhed. Cicero begræd denne beslutning, da det angiveligt var fra Terentias ejendomme, deres søn senere skulle arve, og hvorfra de havde tænkt, at hans fremtidige leveomkostninger skulle finansieres.

Terentia opsøgte fremtrædende senatorer, heriblandt Pompejus, og disses hustruer, heriblandt Cæsars hustru Calpurnia, og søgte deres hjælp i at få Ciceros eksil omstødt i Senatet. Det lykkedes til sidst, og Cicero kunne vende hjem til Rom i 57 f.v.t. Dog var hans hus på Palatinerhøjen i mellemtiden blevet jævnet med jorden, og han måtte gå i retten for at få sine øvrige landejendomme tilbage. Det er muligt, at familien i denne tid opholdte sig i en af Terentias mange ejendomme.

Cicero kaldte i denne periode Terentia for "den bedste og mest trofaste hustru" (fidissima atque optima uxor).

I Rom var det juridisk set familiens mandlige overhoved (pater familias), der skulle stå for, og arrangere eventuelle giftemål for dem, der var under hans autoritet (patria potestas). Dette inkluderede døtre, såsom Cicero's datter, Tullia. I 51 f.v.t. var Tullia netop blevet skilt og et nyt ægteskab skulle arrangeres. På grund af politisk ustabilitet var Cicero dog blevet udpeget til prokonsul i den lilleasiatiske provins Kilikien, og han var derfor ikke til stede i Rom og kunne ikke være med til at arrangere ægteskabet.

Før sin afrejse gav Cicero sin ubetingede accept til Terentia og Tullia og instruerede dem til at finde et godt parti til Tullia. Selv hvis Cicero havde været i Rom, var det forventet, at en hustru som Terentia ville have spillet en stor rolle i forløbet. Også Tullia, der nu var omtrent 27 på dette tidspunkt, ville have haft sit at sige vedrørende en potentiel bejler. Terentia og Tullia forhørte sig om flere mulige bejlere i Rom, og i sidste ende arrangerede de ægteskabet samt medgiften til Dolabella. Terentia og ledende kvinder, herunder Servilia (mor til Marcus Brutus og muligvis Cæsars elskerinde), spillede en stor rolle i etableringen af ægteskabet.

Det er værd at nævne, at Terentia varetog administrationen af Ciceros og hendes ejendom i Rom og de økonomiske forhold, mens Cicero var i Kilikien. Dette synes at have været normal praksis hos eliten.

Cicero og Terentia blev skilt omkring 47/46 f.v.t., hvor Terentia var omtrent 52 år gammel. Henimod slutningen af deres ægteskab tyder det på, at forholdet køledes betydeligt. Cicero var utilfreds med, hvordan Terentia havde administreret sin egen og hans økonomi under borgerkrigen mellem Cæsar og Pompejus, og særligt utilfreds var han med Terentias testamente, hvori hun tilsydeladende ikke havde tilgodeset deres søn tilstrækkeligt efter Ciceros mening.

Efter skilsmissen kæmpede Cicero med at tilbagebetale Terentias medgift, hvilket vidner om dens størrelse. Terentia flyttede højst sandsynligt til en af sine andre ejendomme i Rom; muligvis den villa, parret havde boet i efter Ciceros hjemkost fra sit eksil.

Senere kilder, nævner at Terentia blev gift yderligere to gange. Hun var muligvis gift med den romerske historiker Sallust. Undertiden nævnes det, at hun kan have været gift med generalen Corvinus; dette er dog højst usandsynligt, da begge Corvinus' hustruer kendes fra andre kilder.

Terentia overlevede Cicero; hun blev 103 år gammel og oplevede dermed republikkens fald og Roms første kejser, Augustus, tage magten.

• Vesta
• Bona Dea
• Catilina
• Bellum Civile
• Cicero
• kvinder i Rom