Plebejertribuner var i Romerriget oprindelig de ledere, plebejerne valgte under deres politiske kampe imod patricierne. I mellem Republikken blev plebejertribunerne anerkendt i det politiske system. Kun plebejere kunne vælges til embedet og det var derfor ikke en del af cursus honorum.
folketribuner; på latin tribuni plebis
Hvert år valgtes ti plebejertribuner på concilium plebis, hvis møder de forestod. De var sakrosankte, det vil sige, at de ligesom vestalinderne ikke måtte røres, og hver enkelt tribun kunne nedlægge veto imod alle politiske handlinger, samt gribe beskyttende ind over for myndighedernes overgreb imod enkeltpersoner. Deres myndighed var begrænset til byen Rom, hvor deres hus skulle stå åbent dag og nat. De varetog via plebejerforsamlingen en meget stor del af lovgivningsarbejdet mv.
Posten som var plebejertribun var ofte en god mulighed for en ung og ærgerrig politiker til at markere sig. Således baserede Octavian, den senere Augustus, senere sin magt på folketribunembedets magt, dog uden at være folketribun selv. Augustus og senere kejsere brugte designationen af denne magt til at udpege potentielle arvinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.