Bellum Civile

Bellum Civile er betegnelsen for en borgerkrig i Romerriget. Udtrykket har sin oprindelse i den tidlige Romerske Senrepublik (133-27 f.v.t.). Det blev anvendt til at beskrive en bestemt type intern væbnet konflikt imellem romerske borgere, typisk to generaler. Specielt i Senrepublikken oplevede Rom og Italien en lang række borgerkrige, der skulle komme til at ændre ikke bare Italien, men også det romerske politiske system.

Faktaboks

Etymologi: Betegnelsen er latin, sammensat af bellum 'krig' og civilis 'borger-', neutrum civile. En yngre form af det første ord er duellum, egentlig 'tvekamp', der blev lånt til dansk som duel.

Termen Bellum Civile optræder sjældent i den samtidige litteratur; blandt de få undtagelser er Julius Cæsars erindringer, hvis oprindelige titel er ukendt, men som nu kaldes Borgerkrigene (på latin Bellum civile). Dette skyldes øjensynligt en tendens til at undgå emnet. Omend krigsførelse generelt var en integreret og positiv del af det romerske liv, var intern krig (som f.eks. seditio, bellum interna og rebellio) og borgerkrig noget, der skulle undgås.

Hvilke krige der var at betragte som borgerkrige, var konstant til debat i det romerske senat. Der findes ikke nogen klar definition fra antikken, ligesom det i dag ikke er klart, nøjagtigt hvad der kendetegner en borgerkrig. Det er dog sikkert, at der på hver side af konflikten i en bellum civile skulle være romerske borgere. Hvor mange er uklart. Typisk blev borgerkrigene udkæmpet imellem af senatet udpegede generaler med hver sine legioner.

Vejen til Borgerkrig i Senrepublikken

I 146 f.v.t. besejrede Romerne deres langevarige rivaler i Karthago og destruerede byen. Samme år faldt Korinth, og med de to byers fald var Rom nu den eneste stormagt i Middelhavsområdet.

At de større eksterne trusler nu var væk ledte til en forhøjet intern konkurrence mellem de førende politikere. Dette førte til drabet på folketribunen Tiberius Gracchus i 133 f.v.t. og til hans bror Gaius Gracchus' død i 121 f.v.t. De interne politiske stridigheder førte sammen med politiske ambitioner til intern vold og i sidste ende mord.

Samtidig varede de eksterne krige nu længere og længere tid og kunne ikke begrænses til kun én sæson. Førhen havde en konsul eller prætor typisk haft kommandoen over legioner for én specifik krig, der oftest kunne afsluttes inden for deres étårige embedsperiode. Da krige og kampagner nu ofte strakte sig over længere perioder, begyndte det romerske senat at uddele ekstraordinære kommandoer, som oftest til prokonsuler – tidligere konsuler. Dette betød at én politiker havde kommandoen over en række legioner over længere perioder – mest berømt er Cæsars prokonsulat i Gallien, der varede næsten 10 år. De ekstraordinære kommandoer bandt legionærer og officerer til deres general i stedet for det romerske senat, og da generalerne var politikere, kunne deres legioner bruges til at afpresse senatet eller endda til at starte en borgerkrig.

Disse faktorer var grobunden for borgerkrig. Politisk ambition og nær-personlige hære udløste en lang række Borgerkrige, ikke kun i senrepublikken.

Borgerkrige i Senrepublikken

91-88 f.v.t. Forbundsfællekrigen
88- 82 f.v.t. Sullas første borgerkrig
83-72 f.v.t. Den Sertorianske Borgerkrig (Sertorius)
82-81 f.v.t. Sullas anden borgerkrig
77 f.v.t Lepidus' oprør
73-71 f.v.t. Tredje Slaveoprør, Spartacus-oprøret
63-62 f.v.t. Catilina-sammensværgelsen (Lucius Sergius Catilina)
49 f.v.t. Cæsar krydser Rubicon
48 f.v.t. Slaget ved Pharsalus
46 f.v.t. Slaget ved Thapsus
44 f.v.t. Idus Martiae; Cæsar myrdes den 15. marts
43 f.v.t. Slaget ved Mutina
42 f.v.t. Slaget ved Philippi
41-40 f.v.t. Perusia-borgerkrigen
37 f.v.t. Flådeslaget ved Messina
36 f.v.t. Slaget ved Naulochos
31 f.v.t. Slaget ved Actium
30 f.v.t. Erobringen af Alexandria

Læs mere i Den Store Danske

borgerkrig

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Romerske borgerkrige

Christian Hjorth Bagger

Ph.d.-studerende, cand.mag., University of Melbourne