Lucius Sergius Catilina

Artikelstart

Lucius Sergius Catilina, ca. 108-62 f.Kr., romersk politiker. Catilina var ud af en gammelromersk patricierslægt, som længe ikke havde spillet nogen rolle. Han kæmpede under Sulla i borgerkrigen, blev siden prætor og fik derefter Africa som provins. Tilbage i Rom anklagedes han for udsugning af provinsen, men blev frikendt, måske ved bestikkelse. Støttet af Cæsar og Crassus søgte han valg som konsul for år 63 f.Kr., men Cicero sejrede. Med en voldsom agitation for gældsophævelse som programpunkt søgte Catilina igen konsulatet, men blev ikke valgt, og håbløst forgældet forsøgte han et statskup, der er blevet kaldt Den Catilinariske Sammensværgelse. Cicero fik nys om planerne og fik senatet til at erklære undtagelsestilstand. Catilina forblev i Rom; på et senere senatsmøde blev han imidlertid afsløret af Cicero og måtte flygte til den oprørshær, som var under samling. En måned senere lykkedes det Cicero at skaffe skriftligt bevis for oprørsplanerne, og efter et heftigt senatsmøde blev fem tilbageblevne af de sammensvorne arresteret og henrettet. Herefter rykkede Ciceros medkonsul ud mod oprørshæren, som blev tilintetgjort i et slag, hvori også Catilina dræbtes.

Den Catilinariske Sammensværgelse er kendt fra Ciceros fire taler; desuden udlagde Sallust i sit samtidige skrift begivenhederne som et eksempel på tidens politiske råddenskab. Catilina er af sam- og eftertid blevet fordømt som en skrupelløs person, men skal vel snarere ses som et ekstremt eksempel på en ambitiøs romer, der i en urolig tid satte alt på ét bræt og tabte.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig